DS1: Super flot sejr i Jylland

4. oktober 2015

Bjerringbro FH – Ajax København 24-31 (10-15)

Der er sikkert mange definitioner på en god lørdag i Jylland, og det at vinde sikkert og overbevisende i Bjerringbro FH (BFH) hører klart til blandt de bedre, når man kommer fra Ajax København.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at lørdagens kamp var imødeset med både spændt forventning og en smule bekymring, for selv om BFH ikke har fået den bedste start på årets turnering, er der ingen tvivl om, at holdet er blandt de bedste i rækken – check holdkortet hvis du er i tvivl.

Som skrevet i optakten til kampen var en af de vigtigste nøgler til kampens Ajax resistens overfor det indledende Bjerringbro tryk, Trykket kom, men vi stod flot imod, og vi var i front stort set fra start, og ved pausen var vi kommet foran med 15-10.

Efter pausen var der først lidt stillingskrig, og Ajax skulle lige kæmpe os igennem et par undertalsperioder, inden der igen blev sat mere speed på. Vi toppede med +9 efter 47 minutter, og herfra blev den kørt sikkert i land. Det kunne måske godt have været +10, men der kom et par Bjerringbro spillere ind til sidst, som lige skulle markere, at de burde have været inde lidt før. Alt i alt fint nok, vi havde helt sikkert sagt ja tak til +7, hvis vi var blevet spurgt inden kampen.

På Bjerringbro holdet spille Mai Britt Laursen nok engang en god kamp, Pernille Laur er stærkt tilbage efter sin grimme skade, og der er flere, som med rimelighed kan fremhæves for gode præstationer.

AJAX_65A6217Anne-Sofie KleemannSofie Flader

På Ajax holdet var der plusser over hele linjen. Vi spiller en rigtig god kamp, hvor alle får sat deres aftryk, så det er lidt af en udfordring at fremhæve enkelte, men vi prøver. Pernille Kristensen står godt, Anne-Sofie Kleemann viser sit store potentiale på venstre back, Sofie Flader er bare god og Christina Haurum spiller sin bedste kamp i Ajax trøjen. Stine Frandsen bliver kåret til Ajax W.o.t.M. af Bjerringbro – flot gestus, mens Sofie Olsen tager den interne kåring. Olsen spiller igen igen en super god kamp.

Christina Haurum18.Stine.Frandsen

Cheftræner John ”Speedy” Larsen var en glad mand efter sejren: ”Vi skal være både glade og stolte over dagens præstation. Der er rigtig mange af de ting, som vi arbejder med i løbet af ugen, som bliver brugt flot og effektivt i dagens kamp. Alle byder markant og afgørende ind spillemæssigt, ligesom sejren også er et resultat af, at alle har det rette fokus allerede fra vi står på bussen i København lørdag morgen til vi er færdige med kampen.”

John "Speedy" Larsen

Næste weekend er friweekend. Det giver god tid til at få arbejdet videre med både den enkeltes udvikling og med aftaler og koncepter. Vi er klar igen lørdag d. 17, hvor vi tager mod Hadsten SK.