AJAX KØBENHAVN HÅNDBOLD

Herrerne spiller sæsonens sidste hjemmekamp imod Fredericia HK

AJAX København – Fredericia HK, d. 31/3-2018 kl. 14.00
Bavnehøj Arena, Enghavevej 90, 2450 København SV.

Det er et stærkt spillende hold fra Fredericia, som gæster Bavnehøj i morgendagens kamp, idet de har vundet de seneste 3 kampe – men det ændrer ikke det faktum, at hverken os selv eller Fredericia kan nå noget i sæsonen, idet begge hold med sikkerhed er i 1. Division i den kommende sæson.

Siden seneste hjemmekamp mod Odder har vi været en tur i Ølstykke og møde HØJ, ligesom vi har spillet pokalkamp mod GOG, og det var ikke den store overraskelse, at vi var overmatchet mod GOG, men nederlaget i kampen mod HØJ kom efter en indsats, hvor vi ikke ramte niveauet og det var tydeligt, at HØJ havde mere at kæmpe for end os, og de virkede til at have større energi og vandt fortjent.

I morgendagens kamp SKAL vi have mere energi og vilje end mod HØJ – meget mere! Det er sidste hjemmekamp i sæsonen, vi har revanche til gode efter første kamp i Fredericia, hvor vi tabte med to scoringer, og vi har givet hinanden håndslag på, at vi skal slutte så godt af som muligt, og derved ende så højt som muligt i tabellen.

Vi glæder os rigtig meget til kampen, og til at sige tak for i år til vores trofaste hjemmepublikum!

Torben Nielsen, cheftræner.