HS1: En gyser i Bavnehøj Arena

25. marts 2016

AJAX København – Team Vesthimmerland, 26/03-2016 kl. 15.00
Bavnehøj Arena, Enghavevej 90, 2450 København SV

Det er som sådan nemt nok for begge hold: Vind eller forsvind, da nederlag i lørdagens kamp betyder nedrykning, imens sejr betyder kvalifikationskampe.

Alene på den baggrund tror jeg ikke, det bliver en køn kamp, men en kamp med mange “kampe i kampen”, og hvor det hold som formår at holde hovedet mest koldt i de afgørende situationer vinder!

Vi var selv meget presset tirsdag ude mod HØJ, hvor vi skulle vinde. Men en rigtig god kamp, med den rigtige indstilling og hvor det, at der blev arbejdet hårdt for sagen i alle spillets facetter, gjorde, at vi vandt, har vi dermed fået lagt op til lørdagens “finale”.

Vi håber selvfølgelig at kunne finde samme energi og gejst som i tirsdags, men ved det bliver rigtig svært mod et særdeles godt kæmpende hold fra Vesthimmerland, som har gjort det rigtig flot i anden halvdel af sæsonen.

Forhåbentlig kommer der mange mennesker og støtter op på tilskuerpladserne, og så vil vi gøre alt for at hive den sejr hjem..!!

Torben Nielsen, træner
Torben Nielsen