HS1: Vi skal have nogen point på kontoen nu!

26. november 2015

AJAX København – HØJ Elite 27/11-2015 kl. 19.30
Bavnehøj Arena, Enghavevej 90, 2450 København SV

Siden sidste hjemmekamp, er det desværre blevet til to nederlag på udebane mod henholdsvis Køge og Sydhavsøerne, men hvor indsatsen mod Køge var under al kritik, var indsatsen mod Sydhavsøerne væsentlig bedre, men det kom der alligevel ikke point ud af.

Vi skal have nogen point på kontoen, og for at det skal ske i fredagens kamp, skal vi ud og vise samme energi, vilje og gejst, som vi gjorde i den seneste hjemmekamp, hvor vi slog Lemvig, og der er ingen tvivl om, at spillerne vil gøre alt for, at det kan blive til to point i kampen mod HØJ.

Vi ved det bliver svært. Vi ved vi skal møde et stærkt hold, og vi ved at alle skal være klar i alle 60 minutter, hvis vi skal stå med laurbærrene efter kampen.

HØJ ligger meget bedre end os i tabellen, og efter en særdeles god start på sæsonen, er der kommet lidt udfordringer til truppen, med lidt skader og mere, men der er fortsat så meget kvalitet i HØJs trup, at vi virkelig skal være indstillet korrekt, udvise kynisme i hele kampen, og vise at vi kan spille op med alle hold i rækken, når vi rammer dagen.

Jeg tror det bliver en lige kamp hele vejen, med en tæt afslutning til sidst, og håber samtidig på stor opbakning fra tilskuerne, da vi har brug for det.

Torben Nielsen, træner.

Torben Nielsen