HS1: Kæmpe skuffelse i Køge..!!

15. november 2015

Køge Håndbold – AJAX København: 24-23 (13-10)

Det blev til nederlag på 23-24 i lørdagens udekamp mod Køge, hvilket kun kan betegnes som en stor skuffelse.

stort cadeau skal der lyde til Køge, som var opsatte, skarpe og holdt hovedet koldt i den meget tætte anden halvleg, hvor det hele tiden var lige eller plus én til Køge. Trods 4-5 muligheder i anden halvleg for at komme foran lykkedes det ikke, og det virkede som om det stressede vores spil i udtalt grad.
Når det er sagt så var vores spil præget af manglende tempo i begge ender af banen, utallige brændte chancer, personlige fejl i både forsvar og angreb samt adskillige tekniske fejl. Det var bare ikke godt nok, og i forhold til forrige runde mod Lemvig, var det her desværre nogle skridt tilbage.
Vi må arbejde endnu hårdere, for vi kunne ikke være vores indsats bekendt og fortjent sejr til Køge..

Kampfakta:

Køge Håndbold – Ajax København: 24-23 (13-10)

Målscorere Køge Håndbold: Frederik Nielsen 6, Frederik Jensen 4, Mads Vejby Hansen 4, Jacob Bønnelykke 3, Michael Bo Hansen 2, Rasmus Bøye 2, Jacob Hvid Hansen 1, Mathias Brandt 1, Nicklas Rasmussen 1

Målscorere AJAX København: Kristan Lok 6, Mads Bjørn Eriksen 4, Patrick Lykke Eilert 4, Adam Bucht 2, Rasmus Krogh 2, Anders Hammervig Bendtsen 1, Mick Engelhardt Schubert 1, Thor Larsen-Lechuga 1

Torben Nielsen, træner.

Torben Nielsen