Lars Agersted: Årets Mandlige 1. divisionsspiller

16. april 2014

Af Cecilie Harmundal

København, 17/4 2014

Pressemeddelelse fra AJAX København

Lars Agersted kåret som Årets Mandlige 1. divisionsspiller

Det er med stor glæde og stolthed, at vi i dag kan offentliggøre at vores højre fløj Lars Agersted, er kåret som Årets Mandlige 1. divisionsspiller.

I AJAX er vi meget stolte af den flotte titel, som Lars fuldt ud har fortjent. Lars har været en af nøglespillerne hos AJAX’s mandskab, han har spillet alle kampe, og blev nummer tre på topscorerlisten, med 144 mål.

Lars er en vellidt og dygtig spiller, og har tidligere spillet for både Nordsjælland Håndbold, TMS Ringsted og GOG.

”Jeg er meget glad og overrasket over kåringen. Titlen betyder rigtig meget for mig, da det er kollegaer fra de andre 1. divisions- og ligaklubber, samt udlandsprofessionelle, der har stået for afstemningen,” udtaler Lars Agersted til AJAX.

Afstemningen er foretaget af håndboldspillerne i Ligaen, 1. division og de udlandsprofessionelle danskere, og det er spillernes fagforening og interesseorganisation, Håndbold Spiller Foreningen, der står for kåringen.

Yderligere spørgsmål kan rettes til:

Direktør Jannik Hansen, mobil 23 72 34 60
Sportschef Ole Christensen, mobil 29 66 59 90

ajax logo