AJAX KØBENHAVN HÅNDBOLD

Stærkt U16 drenge trænerteam klar til kommende sæson

Det er med stor glæde at vi kan præsentere vores kommende U16 drengetrænere, og vi har et stærkt hold klar.
 
Mikkel Hyldebo og Patrick Petersen udgør duoen, der skal sikre udvikling på årgangen.
 
Mikkel har i de seneste to sæsoner været i FIF, hvor han har trænet deres U18 drenge, der i deres første sæson spillede i U18 Ligaen. Mikkel er ydermere centerleder på HRØ Talenttræning for årgang 03 drenge, hvilket gør at han har stor indsigt i, hvad der kræves for at træne de bedste spillere i vores U16 årgang. Mikkel er en forstærkning til vores trænergruppe i klubben og vi glæder os rigtig meget til at byde Mikkel velkommen i Ajax. Mikkel bliver afdelingsansvarlig for u16 afdelingen.

 

Patrick Petersen har i denne sæson haft U16 truppen og fortsætter det flotte arbejde i den kommende sæson.  Patrick starter nu hans 3. sæson i Ajax, hvor han alle år har været med på U16 årgangen, hvorfor Patrick har en god føling med, hvad det kræves for at udvikle spillere i denne årgang. Vi er glade for at Patrick har valgt at fortsætte det vigtige arbejde i Ajax.
 
Sportschef på drengesiden Mogens Weis udtaler: “Det er et virkeligt stærkt team Ajax kan mønstre på vores U16.1 årgang den kommende sæson. Patrick og Mikkel vil sammen give afdelingen en masse håndboldfaglig kompetence, lære gruppen om alle de ting, der er vigtige når man spiller håndbold – samt sikrer at den store gruppe spillere udvikles”. 
 
Vi er rigtig glade for at der nu er sat ansigt på alle trænerteams fra U12 og opefter på drengesiden, og vi glæder til at kunne melde specialtrænere og 2./3. holdstrænere ud.
 
Spørgsmål kan rettes til Sportschef Mogens Weis på 20639293 eller mogensweis@gmail.com