U19 landsholdsspiller Stine Eiberg Jørgensen: Jeg vil udvikle mig​

10. oktober 2016

Tekst og billede af Rasmus Terkelsen – Terkelsen Medier

Det danske U19 landshold har i denne uge spillet et par testkampe mod Ungarn, og med på holdet var AJAX Københavns U18 spiller Stine Eiberg Jørgensen som deltog i lørdagens kamp i Maribo, hvor det blev til et smalt nederlag 25-26 til Danmark. 

Det gik desværre ikke som håbet, vi spillede slet ikke optimalt” siger Stine Eiberg kort efter kampen, men på trods af nederlaget har været glad for at være tilbage på landsholdet. ”Det har været rigtig godt og spændende at være med. Det har været en oplevelse, jeg kan tage med mig videre” 

Kampene på landsholdet er anderledes end hvad hun normalt er vant til og kan ikke rigtig sammenlignes med hverken U18 eller seniorholdets kampe. ”Den største forskel er nok, at mange af modstanderne spiller en anden form for håndbold, end vi gør herhjemme

Stine Eiberg der fylder 18 år senere på året og stadig spiller på klubbens U18 hold, har allerede fået flere kampe på 1. divisionsholdet, som har fået en god start på sæsonen og ligger med i toppen af rækken, men om det kan blive til oprykning vil Stine ikke udtale sig om ”Nu er jeg jo primært u18, så jeg kan ikke så godt udtale mig om 1. division 

På trods af landsholdserfaring og senior håndbold har Stine stadig begge ben på jorden og arbejder hårdt. ”Med hensyn til mine egne ambitioner vil jeg fortsætte med at træne og udvikle mig så meget som muligt. Så håber jeg, at det kan føre mig langt og så håber jeg at spille ligahåndbold om tre til fire år” slutter Stine.