Ajax København har U18 trænerne klar til næste sæson.

11. januar 2017

 Ajax København har ansat Søren Ole Nielsen til U18 drenge og Jakob Buus til U18 piger for den kommende sæson. 
”I Ajax har vi en klar ambition om, at vores unge talenter træner med en elitær tilgang på højeste niveau og efterfølgende kan være klar til højeste seniorniveau. Det er derfor glædeligt at vi også til den kommende sæson, kan præsenterer trænere på højeste niveau til vores U18 hold.” 


Med ansættelsen af Søren Ole på U18 dreng har vi sikret en erfaren og fantastisk dygtig træner. Med sin træneruddannelse og erfaring som talenttræner i DHF, ved Søren Ole hvad der kræves for at udvikle spillere til højeste niveau.
Vi har en ambition om, at U18 holdet skal have et træningsmiljø der passer sammen med Ajax 1. division Herre Senior og at det er tydeligt at den røde tråd i arbejdet. 


På Dame siden er der allerede et veludviklet samarbejde imellem U18 og DS og dette samarbejde har Jakob kvalificeret yderligere i indeværende sæson, hvor 4 u18 spillere har spillet med i 1.division og 5 i 2.division. Denne ambition er ikke mindre i fremtiden. Under Jakob har vi her i sæsonen 16/17 øget træningsmængde og intensitet markant og det kan ses og mærkes.
Sportschef Mathias Berg udtaler, ”Jakob er garanti for at spillerne bliver vant til at træne med intensitet og kvalitet der gør dem klar til fremtidens udfordringer i senior håndbold.”


Ajax har en stor og stærk talentmasse på pigesiden og vi vil fortsætte med at udvikle vores træningsmiljø, så både nuværende og kommende spillere bliver udfordret optimalt. Vores mål er et trænings- og talentudviklingsmiljø der er attraktivt for de bedste og mest ambitiøse spillere. Vi vil skabe rammer hvor store håndbolddrømme fødes, forfølges og leves, det har Ajax og København, ja hele ØstDanmark brug for.”


Søren Ole tiltræder 1. maj 2017, men er allerede med i dialogen omkring truppen for næste sæson. Jakob Buus fortsætter arbejdet, og har løbende fokus på planlægning af næste sæson. For spørgsmål, tag kontakt til Pige sportschef Mathias Berg, 21611249 eller sportschef for drenge Mogens Weis, 20639293.