Ajax København præsenterer trænerteam på U13 og U15 drenge

Med stor glæde kan vi i dag præsentere de trænerteams der skal varetage vores dygtige U13 & U15 drenge i kommende sæson.

Ajax København U13 drenge
På U13 drengene skal vi byde velkommen til et nyt ansigt i Ajax København. Afdelingsleder og træner på både U13 drenge 1 og U12 drenge 1, bliver Mikkel Carlsson. Mikkel kommer med masser erfaring fra Hillerød, hvor han har arbejdet som træner på både U13 og U15 drenge de seneste 7 år. Mikkel er uddannet fysioterapeut, hvorfor han også vil være ansvarlig for den fysiske træning på U13 og U12 drengene. Vi er glade for at kunne byde Mikkel velkommen til Ajax.

På U13 drenge 1, får Mikkel selskab af Thomas Andersen. De to herre skal fortsætte, det fine arbejde med 2008 årgangen, som Thomas allerede har lavet.

Cathrine Horsted der sidste år var på U12 drenge og fortsætter i denne op på U13, hvor hun bliver vigtig som samlende figur og træner på U13 drenge 2.

Som cheftræner på U12 drenge 1 og særligt ansvar for U12 årgangen, hilser vi velkommen til en vaskeægte Ajax-mand. Johnni Pedersen som i mange år spillede på Ajax herre 1.hold, træder nemlig ind og får ansvaret for U12 1. Vi er glæder os til få Johnni ind som træner på drengene!

Jon Papini som sidste år har været knyttet til disse drenge, bliver træner på U12 drenge 2. Det er dejligt med endnu en kontinuerlig figur, og Jon er virkelig god som sammenhængskræften på holdet.

Ajax København U15 drenge
På U15 drengene skal vi også byde velkommen til et nyt ansigt. Afdelingsleder og træner på U15 drenge 1 og U15 drenge 2 bliver Emilie Krogh. Emilie kommer til Ajax København, efter at have boet et år i Sandefjord i Norge. Emilie har en træneruddannelse med sig fra ISI (Ikast Idrætshøjskole), hvor hun har gået på trænerlinjen. Emilie har en masse erfaring som træner for både ungdomshåndbold, seniorhåndbold og som morgentræner i bl.a. Silkeborg Voel og Team Tvis Holstebro.

Cheftræner for U15 drenge 1 bliver Morten Farver. Morten kom sidste år til klubben fra Amager. Morten har vist sig som en særdeles god træner med et godt blik for talent og udvikling. Vi er meget glade for at Morten forsætter i Ajax på denne meget centrale post på U15 drengene.

Målvogtertræner på hele årgangen og træner på U15 drenge 2 er Daniel Andersson. Daniel er en god Ajax-mand, som kender klubben ud og ind. Vi glæder os over at Daniel har sagt ja til at være med på U15.

Sportschef på herresiden i Ajax København, Mogens Weis siger således om trænerpåsætningen på U13-U15 drengene:
Jeg er meget glad for de trænerteams vi har fået samlet på U13 og U15. De er virkelig stærke og vil alle sammen bidrage til, at der kommer en stejl udviklingskurve og et godt sammenhold på holdende og i afdelingerne. Jeg glæder mig til at følge trænernes arbejde med vores dygtige spillere.

Vi glæder os til at følge drengene og deres trænere i kommende sæson!

Spørgsmål kan rettes til Mogens Weis på mow@kg.dk eller 20639293.

Trænerteam U13 drenge

Mikkel Carlsson, Thomas Andersen, Cathrine Horsted, Johnni Pedersen & Jon Papini

 

 

 

 

 

 

Trænerteam U15 drenge

Emilie Krogh, Morten Farver & Daniel Andersson