AJAX KØBENHAVN HÅNDBOLD

Kommende U15-19 pigetrænerteams er klar

Ajax København klar med stærk trænergruppe til eliteholdene fra u15-19.

I Ajax København har vi i indeværende sæson set en virkelig flot udvikling hos rigtig mange spillere, helt fra børneholdene hvor legen med bolden er i centrum og til vores stærke elitemiljø omkring u18 pigerne. Fundamentet for denne udvikling er vores utrolig stærke trænerteam! Vi er derfor meget tilfredse med, at vi fastholder kernen i det team og supplerer med gode og kompetente kræfter udefra.

Vi har et stort fokus på at skabe god sammenhæng i vores indsatser og det kan tydeligt ses i setuppet for den kommende sæson.

Her fortsætter Claus Kuno som assistenttræner på DS1 (sammen med Dennis Bo Jensen) og cheftræner på u19. Claus bliver på u19 holdet makker med Stiven Larsen, som kommer til fra Herlev-Hjorten, hvor han har trænet både ungdom og senior og været en stærk trænerprofil igennem en årrække. Stiven skal foruden u19 tilknyttes trænerteamet på u15 – dette netop for at skabe endnu bedre sammenhæng i vores arbejde med talent- og eliteudvikling på vores bedste ungdomshold.  

Emil Lohse bliver cheftræner for u17 pigerne, hvor han assisteres af Tor Mikkelsen, som i indeværende sæson har været en del af det stærke trænerteam på u14 piger. Emil har de seneste to år været assistenttræner for u18 pigerne, blandt andet med deltagelse i DM begge år. Trænerteamets særlige kendskab til spillere og trænere på både u15 og u19 holdet er en særlig prioritering og kvalitet, da vi arbejder hårdt for at kvalificere strukturen omkring op-ned træninger hele tiden.  

U15 holdet er ligeledes utrolig stærkt besat, med Jan Barslev og Stiven Larsen i spidsen for truppen. Det er naturligvis en stor fornøjelse at kunne forlænge med en trænerkapacitet som Jan Barslev, der bidrager, ikke alene på u15 holdet, men i hele dameafdelingen med sine mangeårige erfaringer fra arbejdet med ungdomslandsholdsspillere i DHF. Her vil Stiven træde ind i teamet og være medvirkende til at sikre sammenhængen i hvordan vi gerne vil arbejde med talent- og eliteudvikling i Ajax København således at u15 pigerne kommer godt fra start som talenter og eliteatleter.

Vi glæder os utrolig meget til snarligt at præsentere nogle af klubbens vigtigste trænere og ledere, nemlig de mange trænere for vores 2.- og 3.hold, holdledere og andre frivillige der er fuldstændig afgørende for vores sammenhængskraft og ofte også initiativtagere til arrangementer der skaber de vigtige gode oplevelser på holdene og ikke mindst på tværs af hold, i klubben som helhed.

 Vi vil i den forbindelse også præsentere de meget kompetente specialister vi har tilknyttet Ajax København og som støtter vores trænere og spillere i det daglige.

 Ved spørgsmål kan sportschef på pigesiden Mathias Berg kontaktes på 21611249 eller mathis.berg@gmail.com

 Kontaktoplysninger til afdelingsansvarlige:

U15 piger Jan Barslev: 41415599 eller janbarslev@gmail.com

U17 piger Emil Lohse: 24837993 eller emil@lohse.nu

U19 piger Claus Kuno: 23480360 eller clauskuno@hotmail.com