AJAX KØBENHAVN HÅNDBOLD

Stærkt trænerteam til U12 Drenge

U12 Drenge trænerteam klar til kommende sæson

Det er med stor glæde at vi kan præsentere et yderst kompetent U12 drenge trænerteam for sæson 18/19.
Martin Pedersen, bedre kendt som Titter og Andreas Jakobsen skal stå i spidsen for vores dygtige årgang 06/07 den kommende sæson.
Titter kender vi efterhånden rigtig godt i klubben og har i indeværende sæson trænet vores U16 drenge. Titter har i hans tid i klubben været med til at udvikle spillere til national elite, og vi glæder os enormt meget til at følge Titters arbejde sammen drengene, hvor vi i særdeleshed glæder os til at få glæde af Titters kompetence i arbejdet med den enkelte spillers udvikling, samt højt aktivitetsniveau.
Til at bistå Titter er vi heldige at vores unge talentfulde træner Andreas Jakobsen har sagt ja til at fortsætte på U12 årgangen, hvor han kan fortsætte arbejdet med vores dygtige årgang 06. Andreas er en dygtig, men også en nysgerrig træner, der sideløbende med hans flotte arbejde med drengene, ønsker at blive bedre.
Sportschef Mogens Weis udtaler
“Med dette stærke trænerteam viser vi i Ajax, at vi hele tiden bygger lag på og hele tiden jagter tinderne. Jeg er meget glad for denne gode kombination af trænere, som både indeholder erfaring og gåpåmod”.
Det bliver en rigtig god sæson på U12 årgangen, og vi kan ikke vente med at komme i gang.
Spørgsmål kan rettes til Sportschef på drengesiden Mogens Weis på 20639293 eller mogensweis@gmail.com