AJAX KØBENHAVN HÅNDBOLD

U-landstræner i spidsen for U14 pigerne

Så vi klar til at præsentere et udsædvaneligt kompetent trænerteam til vores U14 piger for den kommende sæson.

Jan Barslev bliver cheftræner for vores talentfulde U14 piger. Jan er også assisterende landstræner hos U18 pigerne. Jan bakkes op af et rigtig stærkt team, i form af sidste sæsons U18 drenge træner Tor Mikkelsen, samt nuværende trænere på årgangen Thea Rosenkrands Christiansen og Tobias Rømer Christiansen. Flemming Thomsen bliver Team Manager.

“Jeg glæder mig helt vildt til at træne U14 piger og har store ambitioner med hvad vi skal nå i løbet af sæsonen. Jeg ser både store individuelle og kollektive kvaliteter i pigerne, så derfor kan det ikke undgå at blive en spændende sæson.” fortæller en begejstret Jan Barslev.

Sportschef på pigesiden Mathias Berg udtaler:

“Det er jo intet mindre end fantastisk at få Jan B tilknyttet vores u14 årgang. Jan er jo et kæmpe klubmenneske med mange menneskelige kvaliteter, men Jan har også en helt særlig indsigt i og erfaring med talentudvikling. Vi har som erklæret målsætning om at lave spillere til ‘National elite’ og jeg tror ikke spillerne kunne komme bedre fra start, end med en mand med så meget erfaring fra diverse U Landshold og klubhåndbold på øverste hylde. 
Derudover er der omkring Jan et fantastisk team med talentfulde og super engagerede trænere, der hver især har virkelig meget at byde på. 
Alt i alt er jeg særdeles glad og stolt over det her setup !”

Træningen er allerede startet op, og alle interesserede er velkomne til at deltage.

Træningstiderne frem til sommerferien er tirsdag, onsdag og fredag, og ønsker du at træne med kan du kontakte Jan på telefon: 41415599.

Spørgsmål kan rettes til Sportschef Mathias Berg på 21611249 eller mathis.berg@gmail.com