Det er jo næsten ved at være en tradition, at vi starter ugen med en god partner nyhed, så hvorfor ikke fortsætte? 🙂
Mangeårige partner og trofast publikum til både hjemme- og udebanekampe, A.T. Malerservice, følger i halen på en lang række andre partnere og har indgået en 3-årig forlængelse af sin aftale med Ajax København. Den nye aftale er unik, da den tilgodeser Ajax Support, som de næste tre år kan se frem til et personligt sponsorat af A.T. Malerservice.
Du kan læse mere om Ajax Support på deres hjemmeside – www.ajaxsupport.dk
Allan Taarup, Malermester A.T. Malerservice udtaler: “Jeg er jo nærmest vokset op i Ajax København hvor jeg selv startede med at spille håndbold som 10-årig, og har siden min egen håndboldkarriere sluttede været en del af partner netværket, så jeg må erkende, at jeg har et stort hjerte for klubben. Det har også været afgørende for mig, at vi har kunne lave en aftale som både sikrer mig et medlemskab i partner netværket og samtidig giver mig mulighed for at støtte op om Ajax support. Den energi og stemning som Ajax support er med til at skabe i Bavnehøj Arena, vil jeg gerne støtte og jeg glæder mig til at være en mere aktiv del af supportgruppen.”
“A.T. Malerservice er jo en partner som har været tilknyttet Ajax København i en lang årrække, og det gør faktisk at glæden ved forlængelsen endnu større. Det er samtidig også helt fantastisk at A.T. Malerservice både bakker op om vores projekt omkring 1. herrer ved at indgå en 3-årig aftale, men også at det har været vigtigt at hans engagement også kom Ajax support til gode,” udtaler Mikkel Frid, kommerciel ansvarlig Ajax København.
Er du interesseret i at høre om partner mulighederne i Ajax København, så kontakt kommerciel ansvarlig Mikkel Frid – 28270102