U11 Drenge

Velkomstbesked

Velkommen til U11 Drenge i AJAX København!
Vil du være en del af et stærkt fællesskab med fart på bolden, masser af grin og god energi? Så er du landet det helt rigtige sted!

Hos U11 Drenge i AJAX København kombinerer vi leg, læring og håndboldglæde. Vi er et sammentømret hold, hvor alle er velkomne – uanset om du har spillet håndbold før, eller om du først lige har fået lyst til at prøve. Vores træninger er fyldt med bevægelse, intensitet og tekniske øvelser, der giver både sved på panden og smil på læben.

Vi træner både hver for sig og sammen på tværs, og vi har plads i hallen til både kammeratskab og udvikling. Der er også mulighed for at deltage i kampe og stævner, hvor man får lov til at prøve sig selv af i AJAX-trøjen og opleve den særlige stemning, der opstår, når man spiller for sit hold.

Hvad kan du forvente?

Sjove og tempofyldte træninger
Fokus på bevægelse, teknik og fællesskab
Kampe og stævner for dem, der har lyst
Et hold med plads til alle – nye som erfarne

Vi spiller på kortbane med en håndbold i størrelse 0, og vigtigst af alt: Vi spiller for at have det sjovt og blive bedre – sammen.

Hvis du er nysgerrig på håndbold og vil være med, så er du altid velkommen til at komme forbi og prøve. Kontakt vores børnekoordinator Thomas Weinrich på TWH@ajax.dk, og hør mere om træningstider og hvordan du kommer i gang.

VIGTIG information til forældre og spillere på Ajax U11.

Vi træner:
Tirsdage: fordeling ved grøn og gul farve i holdsport
Europaskolen kl 17.15-18.30 - grøn
Bavnehøj hallen kl 17.15-18.30 - gul

Onsdage: Fællestræning for hele årgangen
Valbyhallen (hal 2 og 3) kl 15.45-17.00
Bemærk: Vi har hal 3 fra kl 15.15 og hal 2 fra kl 15.30. Grundet andre forpligtelser (læs arbejde), kommer vi ikke til at starte før 15.45, medmindre en træner har mulighed for at komme tidligt. Information vil komme løbende på Holdsport.

1: Holdet følger som udgangspunkt skolernes ferier. I ferierne vil det være muligt at lave forældre drevne sociale events, bruge vores tid i hallen til anderledes leg, men der er ikke almindelig træning i ferierne.

2: Det er vigtigt, at I holder jer opdateret og melder jer til og fra her på holdsport i forbindelse med træning, kampe, deltage i events og hjælpe med holdets aktiviteter, så vi alle løfter i flok og holdet får nogle gode oplevelser sammen på og udenfor banen.

3: Da en del store stævner kræver, at klubben tilmelder holdene lang tid i forvejen for at få en plads, er der ofte tidlige deadlines for tilmelding, hvis man vil deltage i et stævne. Vi håber, at I alle vil bakke op om at tage stilling og melde til eller fra, så vi får tilmeldt det rette antal hold til hver begivenhed og alle får mulighed for at spille lærerige kampe på passende niveau.

4: Vi vil opdatere kalenderen på holdsport i takt med, at vi får datoer og tider. - Det kan ske at Håndbold forbundet ændre på tiderne af nogle kampe efterfølgende, men vi gør vores bedste for at holde kalenderen ajour,

5: Holdet har en Facebook gruppe, men vi bruger den mest til at lægge billeder op fra kampe og stævner. Primær kommunikation og planlægning foregår her på Holdsport. Link til Facebook gruppen: https://www.facebook.com/groups/3294887274150439

Vi glæder os til en masse sjov håndbold sammen.
Mange hilsner Træner-teamet
Info
Tirsdag, Onsdag
Årgang: 2014 - 2015
Håndbold
Drenge/mænd

Mød trænerteamet

Bag hvert Ajax-hold står et passioneret og engageret trænerteam, der hver uge bruger tid og energi på at udvikle spillere – både sportsligt og menneskeligt.

Vores trænere kommer med forskellige baggrunde og erfaringer, men fælles for dem alle er kærligheden til håndbolden og lysten til at skabe fællesskab, glæde og udvikling i hverdagen.

Her kan du møde trænerne og læse lidt om, hvem der står på sidelinjen for holdet.

Christian Poulsen
Lennart Lykke
Malene Lindbjerg Yildiz
Rasmus Reeh
50501548
Mathilde Gülstorff Andersen
Liv Poder
Rasmus Reeh

Tilmeld dig her!

Vil du være en del af AJAX København? Udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig med næste skridt. Uanset om du er spiller, forælder eller bare nysgerrig, glæder vi os til at høre fra dig!

833,00 kr. 3 gange i sæsonen

Holdkalender

Følg med i alt, hvad der sker på holdet! I holdkalenderen finder du en samlet oversigt over træninger, kampe, stævner og sociale aktiviteter.

Vi opdaterer løbende, så du altid ved, hvornår og hvor det næste arrangement finder sted. Perfekt til både spillere og forældre, der vil være på forkant.