Café GG bliver sølvpartner hos ligadamerne
Ajax Københavns damer er i fuld gang med at få flere partnere med om bord til den kommende sæson og vi er glade for at kunne præsentere Café GG som personlig sponsor for vores stærke stregspiller Simone Pedersen.
Café GG bliver dermed sølvpartner for vores ligadamer.
Café GG drives af Gert Godthjælpsen, der forpagter Valby Hallens café. Gert har ved flere lejligheder været vært for fællesspisninger for vores ungdomshold.
Kendetegnende ved Café GG er at man altid bliver mødt af varme og indbydende medarbejdere i køkkenet, der står klar med åbne arme og god mad.
Ajax København er rigtig glade for at have Gert med på holdet og vi ser i fælleskab frem til mange gode oplevelser i den kommende sæson.