Randers HK – Ajax København 18-22 (8-12)
Ajax København: Stine Nørklit Lønborg 6, Cecilie Woller 6, Anne Tolstrup Petersen 5, Simone Pedersen 2, Stine Eiberg Jørgensen 2, Sylvie Gamys 1.
Vigtig sejr i årets første kamp! Vi vinder 18-22 (8-12) ude mod Randers HK.
Efter en lang pause i december måned er vi endelig i gang igen. Der var en smule nervøsitet og nerver på inden dagens kamp, da det er længe siden, at vi har været i gang. Nerverne kunne ses de første 7 minutter af kampen, hvor vi kom bagud 4-1. Vi kom dog hurtigt efter det og efter 12 minutters spil førte vi med stillingen 4-5. Det var endnu engang et stabilt forsvarsspil samt gode redninger der gjorde, at vi førte 8-12 ved pausen.
Vi kom ud til 2. Halvleg med en god tro på tingene og vi formodede at tage de gode takter fra 1. Halvleg med os. Randers kom mod slutningen af kampen tættere på os, men vi holdt hovederne kolde og trak sejren i land.
Der var mange der spillede en god kamp, men Stine Nørklit løb med titlen som kampens spiller med mange flotte mål og fremrangende forsvarsarbejde.
Næste kamp er allerede på mandag d. 7/1, hvor vi møder Silkeborg Voel hjemme i Bavnehøj hallen kl. 19.30. Kampen bliver vist på Tv2 sport, dog håber vi på, at i vil komme i hallen til et brag af en håndboldkamp!