Med stor glæde kan vi i Ajax København offentliggøre at, Claus Kuno Jensen, også i kommende sæson er at finde som assistenttræner hos vores Ligakvinder.
Den forestående 2021/2022 sæson bliver Claus Kunos fjerde sæson som assistenttræner for Ligakvinderne i Ajax København.
Vi er enormt glade for, at vi har kunne indgå en aftale om forlængelse med Kuno. Fra næste sæson overtager Rasmus Rygaard Poulsen som bekendt posten som cheftræner hos Ajax Københavns Ligakvinder, men med forlængelse af Kuno, sikrer vi os derved kontinuitet hos Ligakvinderne.
Forlængelsen er ekstra glædelig, da Kuno som bekendt udfylder mange roller og har et enormt engagement i hele Ajax København.
Udover at fortsætte som træner hos vores Ligakvinder, fortsætter Kuno ligeledes sit engagement som træner i vores ungdomsafdeling, samt arbejdet som talentkoordinator på pigesiden.
På den måde bliver begge vores trænere for Ligakvinderne, dybt involverede i vores røde tråd i talentudviklingen – hele vejen fra ungdom til senior.
Direktør Mathias Berg udtaler:
”Kunos forlængelse har været af højeste prioritet for mig. Kuno binder sløjferne på vores talentudvikling i Ajax og har en enorm betydning for sammenhængskraften i klubben. For ligaholdet, ungdomsafdelingen og for mig personligt er det grundlæggende bare fremragende, at Kuno fortsætter og jeg er naturligvis utrolig glad”.
Om sin forlængelse med Ajax København, siger Kuno selv således:
”Jeg ser frem til fortsat at være en del af en spændende klub og et hold i rivende udvikling, og jeg hilser Ramus velkommen i AJAX København og ser frem til samarbejdet. Arbejdet omkring næste sæson har været i gang den seneste måned og tegningerne til en ny og spændende sæson – forhåbentlig uden COVID-19 – er ved at se dagens lys.”
I hele Ajax er vi begejstrede for at Kuno, også næste sæson, fortsætter sit store engagement i Ajax København!
Spørgsmål eller lign. kan rettes til direktør Mathias Berg på 21611249 eller mb@ajax.dk.