Tilmelding Log på
  • Børn/Ungdom
    Piger
    U9 Piger U11 Piger U13 Piger U15 Piger U17 Piger U19 Piger
    Drenge
    U9 Drenge U11 Drenge U13 Drenge U15 Drenge U17 Drenge (HC København) U19 Drenge (HC København)
    Mini Ajax
    U6/U7 Drenge & Piger U6/U7/U8 Drenge & Piger - Sluseholmen Sportslørdag hold 1 - 0-3 år Sportslørdag hold 2 - 3-5 år
    Efterskole/Gymnasium
    AKS København Københavns Idrætsefterskole (KIES)
  • Senior
    Damer
    Dame Senior 1 - Elite Dame Senior 2 Dame Senior 3 Dame Senior 4 Mødre Håndbold
    Herrer
    HC København Herre Senior 2 Herre Senior 3 Herre Senior 4
  • Happy Kidz
  • Shop
  • Om os
    • Bestyrelsen
    • Vores Historie
    • Vores Sociale Ansvar
  • Kontakt
    • Kontakt
    • Dokumenter & Skemaer

Første nyhedsbrev fra Ajax-kontoret

12. aug. 2025, kl. 14.10

Kære alle

Da vi på kontoret gennemgår nogle ændringer i forretningsgangene, hvor opgaver skifter hænder, og der samtidig kommer nye projekter og opgaver til, vil vi i de næste 2-3 måneder sende information ud via nyhedsbreve – i et forsøg på at formidle de ændringer, nyheder og tiltag, vi møder undervejs 🙂


Velkommen til Emma 

Først og fremmest et stort velkommen til Emma, som startede den 4. august og allerede er godt i gang med opgaver i Ajax København. Emma kommer til at arbejde med High-Five skoleforløb, rekrutteringsprojekter samt opgaver, der understøtter de mange gode frivillige kræfter i Ajax København 😊


Holdsport 

Som I alle ved, er vi godt i gang med at implementere Holdsport i Ajax København. Efter ønske fra flere er det nu en realitet, og vi håber, det kan bidrage til at gøre hverdagen nemmere og mere overskuelig. Fra kontorets side vil vi gerne bidrage til, at I oplever Holdsport som et smidigt værktøj. Emma tilbyder derfor gerne support, hvis I oplever udfordringer i Holdsport. Vi ser også en god mulighed for i fællesskab at holde vores Holdsport-site så opdateret som muligt undervejs.

Har I generelle spørgsmål til Holdsport, findes der en god side med spørgsmål og svar, som kan være en hjælp: Holdsport - Spørgsmål & svar Emma vil desuden løbende holde sig opdateret på Holdsport og følge relevante onlinekurser, så vi kan give jer kvalificeret feedback. Ved kommunikation om Holdsport til Emma, benyt gerne mail: ehm@ajax.dk


Sportslørdag 

I samarbejde med Motivu har vi de næste fem uger en kampagnefilm kørende på sociale medier om vores Sportslørdag. Filmen blev optaget i foråret og skal styrke vores rekrutteringsgrundlag samt formidle til småbørnsfamilier, at de med fordel kan afprøve vores tilbud til de mindste. Kampagnen er også en læringsmulighed for os, som vi håber, vil give inspiration til, hvordan vi fremadrettet kan arbejde med rekruttering og småprojekter i øjenhøjde med lokalområdets brugere og kommende foreningsmedlemmer. Hvis I støder på vores kampagnefilm, så del den gerne med venner og bekendte, så vi kan få spredt budskabet!


Kontoret 

Vores arbejdsplads trænger til en oprydning, og derfor har vi i dag d. 12/8 afsat tid til at omsætte tanker til handling og give dagligdagen et lille løft. Vi vil samtidig gerne opfordre jer til at kigge forbi kontoret, hvis I har en ledig stund i forbindelse med jeres træning i Bavnehøjhallen. Vi sætter stor pris på de små snakke og jeres input – stort som småt – så vi sammen skaber de bedste rammer for alle i klubben. Efter sommerferien er vi begyndt at holde døren ud til indgangspartiet åben, så det er synligt, at vi er på kontoret.


High-Five skoleforløb 

Vi arbejder i denne uge på at skabe overblik over det kommende års High-Five skoleforløb. I dette nyhedsbrev vil vi gerne tease muligheden for at blive en del af vores instruktørteam. Hvis du har tid i dagtimerne, kan du få betalt trænings- og formidlingsopgaver på de lokale skoler, tilpasset din hverdag. Alle forløb varer 6 uger med 1 træning om ugen, og i næste uges nyhedsbrev fremlægger vi en mere detaljeret plan for 2025/2026. Hvis du er interesseret i at høre mere, så send gerne en mail til Emma på ehm@ajax.dk


Ajax Skobørs 

Annette Brahe har taget et rigtig godt initiativ med Ajax Københavns nye Skobørs. Hver tirsdag kl. 16-17 er Annette i Bavnehøjhallen for at modtage eller uddele sko fra Skobørsen til nye ejere. Du er også velkommen forbi kontoret, hvis du vil aflevere aflagte kondisko, som andre børn kan få glæde af. Projektet er i sin spæde opstart, så hjælp os gerne med at sprede budskabet – så vi sammen kan få bygget dette fantastiske initiativ op.


Vi ses i hallerne🙂

Hilsen Ajax-kontoret

De seneste opslag Alle
Ny Sko Børs til vores børne og ungdomsmedlemmer starter op i Ajax København!
Nu kan du måske få mulighed for at komme til et par sportssko helt gratis!! Er du derfor indehaver af kondi/sportssko til dit barn og som de er vokset ud af, så arbejder vi i Ajax København på at bygge et sortiment op, som kan komme...

Ajax København

Enghavevej 90, 2450 København, Danmark

Kontakt os

adm@ajax.dk 

+ 45 52 16 76 34 

Andre sider fra Holdsport
  • Klubadministration af Holdsport