4 damespillere fortsætter i Ajax

17. maj 2018

Super søskende og dynamisk fløjduo fortsætter i Ajax København

Efter vi sikrede os endnu en sæson i HTH GO Ligaen, er arbejdet med at sammensætte næste sæsons trup i fuld gang, og vi er utrolig glade for at have de første 4 spillere på plads!

Stine Nørklit Lønborg og målvogter Sarah Nørklit Lønborg fortsætter i Ajax den kommende sæson. Stine bygger på fra kamp til kamp, og det er tydeligt at se at hun har taget den svære overgang fra ungdom til senior til sig med oprejst pande, og bare bliver bedre hele tiden. Stine har været hos os siden hun var U18 spiller, og er et forbillede for vores ungdomsspillere. Stine er forhåndsudtaget til U20 VM truppen til sommer.

Vores anfører Sarah har trukket et stort læs i målet, efter Pernille Kristensen blev skadet tidligt i sæsonen, og det har hun gjort fremrangende, derfor er det vigtigt at Sarah fortsætter sit engagement i klubben.

Der er også lavet en aftale med højre fløj Anne Tolstrup, som inden daværende sæson kom til fra SK Aarhus. Der sidder en træfsikker venstre hånd på Anne, og den glæder vi os til at se mere til i den kommende sæson. Anne besidder, udover de åbentlyse håndboldmæssige kvaliteter, nogle af de menneskelige kvaliteter som vi altid leder efter i holdsport.

Slutteligt har vores lynhurtige venstre fløj Anna Grundtvig også valgt at tage et år mere. Anna er super skarp i vores kontrafase, en fase vi har scoret rigtig mange mål på i år, og derfor er vi glade for at vi fortsat har Anna til vores rådighed.

Vi glæder os til at melde mere ud om vores kommende trup i det næste stykke tid.

Spørgsmål kan rettes til Sportschef Mathias Berg på 21611249 eller mathis.berg@gmail.com