Det er en god tid for Ajax København og vi er både stolte og meget glade for igen i dag, at kunne annoncere en 3-årig forlængelse med en af vores partnere.
Marsa & Partnere som har været med i Ajax København erhvervsnetværk de sidste par år, har i dag sat deres signatur på en ny 3-årig kontrakt. Marsa & Partnere bakker således op om at binde sig i en længere periode og dermed give klubben den arbejdsro der skal til for at kunne drive et professionelt herrehåndbold hold.
Mikkel Frid, kommerciel ansvarlig i Ajax København siger om aftalen: “Marsa & Partnere har været en meget aktiv partner og bidrager både til netværket, men i særdeleshed også på det sociale plan omkring kampe og arrangementer. De deltager i det meste og er samtidig gode ambassadører for det arbejde der udføres i Ajax København. Det var bestemt heller ikke den sværeste forhandling jeg har prøvet, da Marsa & Partnere fra start bekendtgjorde at de selv ønskede at forlænge for en længere periode og ønsker at være en aktiv del i at få Ajax København tilbage i ligaen. Jeg glæder mig meget over at Marsa & Partnere skal være en del af Ajax København de næste tre år“.
Martin Kristensen, Pensionsmægler og partner udtaler: “Marsa & Partnere ApS er utrolig glade for at støtte en klub som Ajax København. Ajax arbejder ud fra nogle værdier som vi som virksomhed kan genkende hos os selv. Vi glæder os til at følge klubben de næste mange år“.
Har du spørgsmål vedr. partner mulighederne i Ajax København, så kontakt kommerciel ansvarlig Mikkel Frid – 28270102