I aften begynder en hård, men spændende uge for vores Liga Damer, hvor to af de helt store mandskaber venter os. I første omgang drager pigerne til Frederiksberg, hvor København Håndbold venter.
Vi har endnu ikke formået at få point mod vores naboer, men der er en stor tro i truppen, og som altid er vi ydmyge når vi går banen.
Der er ingen tvivl om at det er en stor mundfuld og på dette niveau er storesøster mod lillesøster, men København håndbold er ramt af en del skader og graviditeter, og det håber vi på at kunne udnytte til vores fordel.
– <i>Jeg forventer at det bliver en kamp med en masse fart og intensitet, og vi skal derfor holde fokus på vores eget spil. Jeg glæder mig til at spille på Frederiksberg hvor der forhåbentlig kommer en masse mennesker i hallen,</i> siger Sarah Nørklit Lønborg inden dagens kamp.
Der er kampstart kl 19:00. Vi går brug for al den hjælp vi kan få, så vi lave overraskelsen på Frederiksberg!
KOM SÅ AJAX!!