Ajax København henter forstærkning fra Øst-dansk ligakollega
Vi kan, i Ajax København, med stor begejstring nu offentliggøre at vi forud for 2020/2021 sæsonen, har indgået aftale med Matilde Kondrup Nielsen.
Den 24årige venstre fløj, kommer til Ajax fra de ’faste’ slutspils kombattanter Nykøbing Falster Håndbold, hvor hun i de seneste tre sæsoner har slået sine folder.
Udover at være træfsikker fra positionen som venstre fløj, besidder Matilde den, for hendes position, enormt unikke kompetence, at kunne dække både 2´er og 3’er i forsvaret. Et kompetencesæt, vi i Ajax København, ser enormt meget frem til, at nyde godt af.
Direktør for Ajax København, Mathias Berg, siger om tilføjelsen af Matilde således: ”Det er en helt utrolig alsidig spiller vi får tilknyttet truppen. Med Matildes forsvarsmæssige kompetencer får vi flere muligheder, men vi får også en virkelig dygtig fløjspiller med stor erfaring fra toppen af ligaen og det er bare fremragende. Matilde er jo også bare et virkelig godt menneske og jeg glæder mig til at få hende på holdet!”
I Ajax København glæder vi os til at kunne byde Matilde velkommen, og til at se hende i aktion!
Spørgsmål kan rettes til direktør Mathias Berg på 21611249 eller mathis.berg@gmail.com.