Ugens Partner – Nybolig Valby & København SV

3. august 2020

Denne uges partner er vores lokale venner fra Nybolig Valby & København SV. Nybolig har været partner og siddet med i Ajax Københavns erhvervsnetværk siden starten af 2020.

Fra fodboldspiller til ejendomsmægler

Én af ejerne i de to Nybolig-butikker er Jonas Hagmann. Han overtog butikkerne sammen med Jonas Resom i januar 2019. Jonas Hagmann er opvokset i Søborg/Bagsværd men flyttede til Valby i 2015.

”På det tidspunkt havde jeg omkring ni års er­faring som ejendoms­mægler, så det var lysten til at få indflydelse på den daglige drift og prøve min egen agen­da af, der trak i mig,” – Jonas Hagmann

Jonas har dog aldrig været i tvivl om, at han ville være ejendomsmægler. Heller ikke selvom unge Hagmann kom til verden med et stort fodboldtalent. Faktisk var han så god, at han blev udstyret med en kontrakt som ung­domsprofessionel i AB, da han blev 15 år.

”Jeg var på flere udvalgte hold og også tæt på landsholdene dengang, men det blev i sidste ende kun til noget Danmarksserie-fodbold i Helsingør, for min drøm som barn var at blive ejendomsmægler. Jeg kan huske, at vi lavede et projekt i 4. eller 5. klasse, hvor jeg lavede plancher med billeder fra Hammerslag,” fortæller Jonas.

Nybolig-mægleren har i dag stor gavn af årene som fodboldspiller. Tiden i det konkurrenceprægede miljø er en afgørende styrke i mæglerbranchen, som virkelig kan være hård.

En god historie fra netværket i Ajax København

På trods af, at Nybolig er en relativ ny partner og nyt medlem I Ajax Københavns erhvervsnetværk, fik Jonas hurtigt øjnene op for, hvordan netværket benyttes i praksis og trådte til ved stor hjælp i forbindelse med salg af en ejendom.

”Gennem netværket mødte jeg en partner, som efter kun to netværksmøder kontakter mig for en snak om hans ejendom i Rødovre. Da jeg på dét tidspunkt var en del af en fælles franchise, hvori Rødovre har egen butik, kunne jeg ikke selv påtage mig opgaven. Det til trods fik jeg fat i mine skarpe kollegaer fra omtalte butik, som er markedsledere i området og derfor har suveræne kompetencer at kunne tilføre opgaven. Så i stedet for at opgive at hjælpe, fik jeg indledt en dialog omkring salget, og jeg fik bekræftet, at de var de rette til opgaven. Selvom der i forvejen var en god dialog med anden mægler, blev Nybolig Rødovre valgt til opgaven. Huset er nu kommet til salg, og vi ser frem til at fuldføre opgaven snart!” – fortæller Jonas

“En god historie som bekræfter, at god hjælp altid er at finde internt i netværket – uagtet om det er en selv, eller bekendtskaber som træder til.” – Jonas Hagmann.

Vi er utrolig glade for at kunne støtte lokalt op om Ajax København og være en del af erhvervsnetværket, udtaler Jonas Hagmann.
Nybolig Valby & København SV. kan hjælpe dig med salg, køberrådgivning samt boligfinansiering – Se mere til Nybolig og Jonas Hagmann her eller kontakt Jonas pr. telefon 51 22 15 16.

TAK FOR STØTTEN NYBOLIG Valby & København SV.