Ajax damer tabte første styrkeprøve i ligaen

4. september 2017

FC Midtjylland – Ajax København 29-16 (15-9)

Ajax Københavns målscorer: Isabella Fazekas Jakobsen 5, Cecilie Specht 3, Ida-Marie Dahl 3 Anna Grundtvig 2, Stine Eiberg Jørgensen 1, Nikoline Brøns 1, Eva Björk Davidsdottìr 1

Det var med en masse glæde og spænding, at vi drog afsted mod sæson premieren. Opstarten er gået som vi håbede, så der var ro i maven frem mod den første store test på udebane i mod FCM.

Vi kom ind i kampen som vi ønskede, fuld knald masser af energi og Sarah Nørklit Lønborg stod formidabelt i starten. Isabella Fazekas Jakobsen fik åbnet godt med skud fra fra distancen, der blandt andet kastede grus i FCM maskinen, hvilket resulterede i at hjemmeholdets træner, Kristian Kristensen, måtte tage kampens første time out efter 10 minutter og hæve stemmen. Her første Ajax København 2-3. Det lykkedes os efterfølgende at øge føringen til 3-6 ved mål fra Anna Grundtvig, men derefter scorede FCM 8 gange i træk til stillingen 11-6, og derfra blev det en svær kamp. Vi går til pause nede med 15-9, som desværre var et par mål for meget.

Fra anden halvlegs start stod Krille(Pernille Kristensen) rigtig godt og tog det som kom forbi vores 5-1 forsvar. Det var med Ida-Marie Dahl foran som spillede en glimrende forsvarskamp.
Som anden halvleg skred frem, slap kræfterne op, og vi tabte med 13. Vi tager rigtig mange positive ting med fra kampen, især første halvleg var godkendt Der er selvfølgelig også en del ting som skal blive bedre hurtigst muligt. Vi laver for få mål, primært mangler vi mål fra bagspillerne i det stationære angrebsspil, vores koncentrations udfald skal minimeres. Vi har ikke råd til at miste fokus, så straffer de os med mange nemme mål på dette niveau.
Alle mand kom på banen og gjorde alt hvad de kunne. Det var masser af energi og opbakningen til holdkammeraterne var høj klasse. Det var en dejlig debut i landets bedste række, og et fedt sted at starte på FCMs hjemmebane i Ikast, hvor det bare summer af tophåndbold, og det giver frisk energi til at drømme stort for pigerne.

Vi tager hul på en uge hvor den står på 4 x hal træning og en masse fysisk træning og glæder os til at byde Team Esbjerg velkommen på Vesterbro på lørdag, hvor vi ikke kan vente med at løbe på banen i vores egen hule, i Bavnehøj Arena.

Tak til FCM for en god kamp og godt værtsskab.

DS1 FC Midtjylland - Ajax København_2

Næste kamp er i forbindelse med vores dobbeltarrangement, hvor vores 1. divisions herrer spiller før os.
Kampen i mod Team Esbjerg spilles lørdag den 9. september klokken 17.15 i Bavnehøj Arena, og herrerne spiller umiddelbart før, nemlig klokken 14.30 i mod Randers HH.

Vi glæders os til at se jer til en masse god tophåndbold i Bavnehøj Arena!
Mads Lyhne