AJAX København præsenterer stolt landets stærkeste trivselsudvalg

22. august 2015

Onsdag den 19. august 2015 kan ende med at blive en historisk dag i AJAX København. Det var nemlig dagen, hvor det nye trivselsudvalg havde første møde, og hold nu op et team! Det bør faktisk være på sin plads at ændre navnet til Trivselsteamet.

Vi taler om et team, som består af tidligere og nuværende holdledere, en tidligere formand,  vindere af AJAX MGP 2015, håndboldforældre med et kæmpe frivilligheds-hjerte og samlet set måske det vildeste team set i klubbens historie?

Det er derfor en stor fornøjelse at kunne præsentere det team, som skal sørge for sjov, spas og løjer i AJAX København:

Med nummer 1:

ANJA LINDE
Tidligere træner for U12- og U14 drenge, advokat i sin fritid og medlem af AJAX København partnernetværk. Er kendt for sin høje, gennemtrængende stemme og altid gode humør. Også kendt som forsanger i pigegruppen City Girls som vandt AJAX MGP 2015. Gense City Girls MGP 2015 her

Træner U14 drenge Anja Linde

Med nummer 2:

MARIA S. KNUDSEN
Assistenttræner for U18 pige 2, arbejder hos rivalerne KIF Kolding København. Er kendt for at være mindre end de spillere hun træner, sin høje jyske klang og danser og twerker i pigegruppen City Girls og vinder af AJAX MGP 2015. Gense City Girls MGP 2015 her

maria s knudsen

Med nummer 3:

JEANETTE ASFERG
Håndboldmor og frivillig i AJAX København og nyudnævnt holdleder for AJAX København 1. herrer. Er kendt for at lave vel nok landets bedste paneret stegt flæsk med persillesovs. Festabe og humørspreder af rang.

jeanette asferg

Med nummer 4:

ANNIE OLEANDER
Håndboldmor og frivillig med et STORT hjerte for AJAX København. Er kendt for at være ekstraordinært dygtig til at synge ved festlige lejligheder. Specielt de gode gamle danske som f.eks. “Himmelhunden”.

annie oleander

Med nummer 5:

CATHARINA HENRIKSEN
Tidligere holdleder for AJAX København 1. herrer, mangeårigt medlem i trivselsudvalget og arbejder hos politiet. Er kendt for at kunne drikke de fleste 1. herrer spillere under bordet og for at være medarrangør på fantastiske temafester i AJAX København.

catharina henriksen

Med nummer 6:

ANITA KRISTIANSEN
Tidligere træner for adskillige hold og ex-formand i AJAX København. Er af AJAX København blevet placeret “undercover” som ansat i Dansk Håndbold Forbund. Er kendt for at skulle synge med på ALT og gerne meget højt, når der hygges i cafeteriaet. Er også kendt som “Bornholmeren”

anita kristiansen

Vi ser frem til en masse sjove arrangementer.