AJAX København tilknytter ungt talent på en 3-årig aftale

18. september 2018

PRESSEMEDDELELSE – København d. 18/9-2018

Det er med stor glæde, at vi i dag kan offentliggøre, at vi har indgået en 3-årig aftale med venstre back, Andreas Hylleberg.

Sportschef Ole Christensen udtaler om aftalen:
Andreas er en ung og meget talentfuld venstre back, som trods sin unge alder allerede sidste år blev en del af herresenior 1 truppen til trods for, at Andreas på daværende tidspunkt endnu ikke var fyldt 18 år og primært slog sin folder på vores U18 hold.
Andreas er gået ydmygt til rollen som seniorspiller og ved, at han både til træning og kampe, skal høste erfaring.
Andreas skal udover rollen på HS1 og HS2, også være en bærende kraft på moderklubbens U18 hold i den kommende sæson.

Cheftræner Torben Nielsen:
Andreas er en spændende ung spiller, som vi forventer os meget af i de kommende sæsoner. Han er ung og skal have tid, men han er en to-vejs spiller med en rigtig god fysik, et hårdt skud og en fart som gør ham utrolig spændende.
Vi glæder os meget til at være med til at præge hans udvikling, og er sikker på, at håndbolddanmark på sigt kommer til at høre meget mere til Andreas.

Andreas siger selv om aftalen med AJAX København:
Jeg er ikke i tvivl om, at aftalen med AJAX København føles rigtigt.
Valget af AJAX København var reelt et let valg. Jeg har altid følt mig velkommen, og selv om jeg er blandt de yngste, så oplever jeg, at alle i og omkring klubben har været venlige overfor mig.
Der er et meget højt niveau på holdet, og jeg er sikker på, at jeg kommer til at lære en masse, som vil gøre mig til en bedre håndboldspiller.
Jeg synes det er rart, at vores cheftræner (Torben Nielsen) har stort engagement og gør meget for at udvikle mig og mit håndboldspil.

Fakta om Andreas Hylleberg:
Alder: 18 år,
Højde: 196 cm
Vægt: 99 kg

Yderligere spørgsmål kan rettes til sportschef Ole Christensen, mobil: 29 66 59 90.