Anne Tolstrup: “Det er surrealistisk!”

24. januar 2020

Vi kan slet ikke forstå, hvad der skete onsdag aften i Odense idrætshal! Efter et forrygende comeback i 2.halvleg sikrede vi os 2 vanvittig flotte og vigtige point.

Anne Tolstrup Petersen prøver her, at fortælle hvad der helt præcist skete:

“Det blev en aften vi sent glemmer. Efter en skidt 1. Halvleg fik vi rejst os, vist hvad vi rent faktisk kan og fik gjort Odensespillerne bløde i knæene. Egentlig ved jeg ikke helt, hvordan det skete. Men alle spillede frit og alle turde gå mod kassen, hvilket alt sammen skabte et godt flow og en masse mål” siger Anne og fortsætter:

“surrealistisk kom vi tættere og tættere på dem, men vi holdt samtidigt hovedet koldt, hvilket til tider har været vores problem, og fik de 2 point. Det er så fedt, og jeg synes, alle pigerne er vildt seje!” Slutter Anne.

efter en 1.halvleg, hvor der stod Odense på det meste, kom vi tilbage i 2.halvleg. Odense havde en 7-målsføring ved stillingen 19-12, men med 4 hurtige scoringer fik vi bragt en lille smule spænding i kampen.

Midtvejs i halvlegen havde Odense fortsat kontrol på kampen og havde netop bragt sig på 21-17 og med 8 minutter tilbage af kampen havde Odense udbygget til +5, ved 26-21. Derfor virkede kampen også mere eller mindre afgjort. Men blot 6 minutter senere fik Simone Monssrud udlignet til 27-27, og der var derfor lagt op til en tæt afslutning. Først misbrugte Odense muligheden for at komme på 28-27, i stedet fik vi fat i bolden og med 15 sekunder igen bragte Maja Eiberg os på 28-27, og da Odense-stjernen, Stine Jørgensen smed bolden væk til sidst, brød jublen ellers løs og vi kunne fejrer en fuldstændig sindssyg sejr – en sejr som ingen i håndbold Danmark glemmer lige foreløbigt!

Kampen i tal:

Målscorer: Anna Grundtvig 8, Maja Eiberg 4, Anne Tolstrup 4, Cecilie Woller 3, Cecilie Specht 3, Simone Monsrud 3, Stine Eiberg Jørgensen 1, Louisa Mittet 1, Rosa Schmidt 1, Louise Egestorp 9/29 (31%), Sarah Nørklit Lønborg 5/12 (41%)

Husk næste hjemmekamp på Fredag d. 31. Januar, hvor NFH kommer på besøg.