Bavnehøj Arena huser hjemløse under Corona

Da Danmark lukkede i forbindelse med COVID-19, åbnede vi Bavnehøjhallen for byens hjemløse

I forbindelse med COVID-19, oplevede vi hvordan vi som forening, meget fornemt har løftet anderledes opgaver. Da Danmark blev ramt af COVID-19 og de første nedlukninger af landet kom, gjorde vi d.14. marts vores faste hjemmebane, Bavnehøjhallen, til et værested/beredskabscenter for hjemløse i København.
Her har en lang række af frivillige fra Ajax København, stillet sig til rådighed og sørget for både morgenmad og frokost, til de mange hjemløse, der i disse tiden benyttede Bavnehøjhallen, som trygt værested.
Formand for Ajax København, Flemming Thomsen siger om indsatsen:
Der har været en kæmpe opbakning fra alle frivillige i hele klubben. 30 min efter vi rakte ud til vores trænere, ledere eller frivillige, havde rigtig mange meldt sig. Det var alt fra forældre til børn der spiller i klubben, trænere, holdledere, andre frivillige, samt vores ligadamer. En kæmpe indsats for alle som har et dybt Ajax hjerte, samt lever efter vores Ajax DNA “En klub med socialt ansvar”, jeg kan ikke blive andet end stolt“.