Cykelevent

En gang om året, cykler alle ungdomsafdelingerne penge ind til et godt formål!

Hvert år, i forbindelse med at vores bedste seniorhold spiller hjemme i Bavnehøj, afholder vi et cykelevent hvor deres samles penge ind til fordel for en velgørende sag. Sidste år blev der samlet penge ind til en støttefond, hvis formål er at støtte de børn i Ajax, der ikke har råd til at deltage i diverse klubarrangementer eller stævner. Tidligere har vi støttet eksempelvis Julehjælpen og Danske Hospitalsklovne. Fælles for alle vores velgørenhedsmodtagere er, at de alle har til formål at gøre en forskel for børn der har brug for det.
Forrige år fik vi cyklet 13.000 kroner ind til vores støttefond. Sidste år ramte COVID-19 et par uger inden afviklingen af arrangementet.

I Ajax København opdrager vi alle vores spillere til at tage socialt ansvar, hvilket i dette tilfælde betyder, at det er vores ungdomsspillere selv der står for at finde sponsorer til arrangementet, og selv skal træde i pedalerne for at samle så mange penge som muligt ind.
Rent praktisk, fungere det således at, alle børnene i klubben finder minimum 5 sponsorer, der vil støtte op med x antal kroner pr. kørt kilometer og til eventet, tramper spillerne selv i pedalerne. Det er afgørende for succesen, at der skabes ejerskab hos spillerne, for at skabe et succesfuldt event.
Vi er i Ajax København meget bevidste om, at hvis alle vores ungdomsspillere skal engageres i projektet, skal det være en god oplevelse at deltage. År efter år ser vi hvorledes at spillerne, upåagtet af hvilken årgang der er tale om, giver den fuld gas til arrangementet, for at samle så meget penge ind, som overhovedet muligt. At vi kan samle alle spillerne til et arrangement der først og fremmest handler om at samle penge sammen til velgørende formål, i forbindelse med afviklingen af vores kerneydelse, nemlig håndboldkampe, og se dem give så meget liv til arrangementet, er en kæmpe fornøjelse.

I Ajax København går vi benhårdt efter, hvis Corona tillader det, at lov at gentage succesen igen næste år. Vi har dog stadig til gode at beslutte hvem der denne gang skal nyde godt af vores blod, sved og tårer.