Danbolig ny hovedsponsor hos Ajax København

4. september 2018

Danbolig er ny hovedsponsor hos Ajax Københavns damer

Det er med stor glæde og stolthed at vi kan annoncere Danbolig som en af vores hovedsponsorer i klubben!
Danbolig Valby/København SV og Ajax Københavns ligadamer har skrevet en ét årig samarbejdsaftale, hvor begge parter glæder sig til at komme i gang med samarbejdet.
 
Direktør Kim Bay fortæller med glæde om det nye partnerskab

”Vi glæder os meget til samarbejdet med Danbolig, som via ejendomsmæglerne Holm & Hauberg støtter op om dameholdet i HTH ligaen. Med Danbolig Valby, Vesterbro, København SV opnår vi en partner med en meget stærk forankring i Ajax Københavns lokalområde, men som tillige er landsdækkende”

Partner og ejendomsmægler fra Danbolig Valby, VesterbroKøbenhavn SV Kim Fischer ser også frem til et frugtbart samarbejde:

“Her hos danbolig Valby, Vesterbro & Kbh. SV er vi meget glade for muligheden om at bakke op omkring Ajax kvindehåndbold. Som mæglere i lokalområdet hvor Ajax har hjemmebane, giver det ligeledes en enorm stolthed at få muligheden for et samarbejde med et hold blandt den absolutte elite. Udover det rent sportslige, tager Ajax tillige et stort socialt ansvar blandt de unge –  så der var ingen tvivl om vores sponsorat, da muligheden kom på banen! Vi ser frem til en sæson med  mange spændende og sikkert nervepirrende stunder i samarbejde med Ajax.”

Ajax København er glade for at vores publikum kan opleve Danbolig pryde maven på vores spillertrøje og vi kan ikke vente med at komme i gang med samarbejdet.

Spørgsmål kan rettes til direktør Kim Bay på 20300223 eller kimb@ajax.flash.marketing