Dennis Bo Jensen takker af i Ajax København

28. oktober 2020

Når 2020/2021 sæsonen slutter, bliver det med et farvel til cheftræneren for vores Ligakvinder, Dennis Bo Jensen.

Dennis Bo har siden kvindernes oprykning til håndboldligaen i 2017 stået i spidsen for holdet, og har sæson efter sæson skabt flotte resultater i landets bedste håndboldrække.
Men når indeværende sæson afsluttes, afslutter Dennis også sin trænergerning i Ajax København.

For DB er det ændringer i privatlivet der er en stor medspiller beslutningen. Om sin kommende afsked med Ajax, siger hovedpersonen selv:
Jeg er glad for, at jeg fik chancen i Ajax for 4 år siden. Det har været fire meget lærerige år, som har udviklet mig utrolig meget som træner. Jeg er utrolig glad og stolt over den rejse, vi har været på. Jeg har været så privilegeret, at jeg altid har mødt stor opbakning fra spillere og ledelse, som har gjort det til et rigtig godt sted at være. Ajax vil altid have en stor plads i mit hjerte, og det har ikke været nogen let beslutning. Personligt har jeg stadigvæk store ambitioner og stor drøm om af at kunne leve af at være håndboldtræner. Når det er sagt, har vi stadig et stort arbejde foran os – der er masser af kampe tilbage og jeg vil gøre alt for at slutte så godt af som muligt.

Direktør for Ajax København damer, Mathias Berg, siger således:
Vi er naturligvis kede af at skulle sige farvel til Dennis Bo. Dennis har været en del af klubben i en hel del år efterhånden, og har som cheftræner for ligakvinderne skabt en hel masse fremragende resultater, samt sikret os overlevelse i landets bedste række år efter år. Men uanset hvor kede af det, vi er over at skulle undvære DB, er vi også utrolige stolte af, at vi kan være med til en sende en så kvalificeret træner videre i sin karriere. Vi står i en situation, hvor vi selvfølgelig så småt er begyndt at se os om, efter en afløser for DB. Vi har sammen med DB fået skabt en klub og et hold, hvor det er attraktivt at blive træner, da vi nu år efter år har bevist at vi hører til i ligaen. Vi er en klub der bliver ved med at skabe resultater, samt at udvikle spillere til de ’største’ hold herhjemme, hvorfor vi ikke er nervøse for at skulle finde en fuldgod erstatning for Dennis Bo.”

Indtil det bliver tid til helt at sige farvel og tak for den kæmpe indsats til Dennis Bo, er der heldigvis masser af sæson tilbage, hvor han i spidsen for vores dygtige ligakvinder skal forsøge at skabe endnu flere resultater.

Vi glæder til at se DB og pigerne fortsætte deres hidtil meget imponerende sæson!

Spørgsmål eller lign kan rettes til direktør Mathias Berg på 21611249 eller mb@ajax.dk