DS1 vandt over de grønne fra Ringsted

7. december 2016

Ajax København – TMS Ringsted 21-16 (10-7)

Der var topopgør i kvindernes 1. division lørdag eftermiddag i Bavne, hvor Ajax København slog TMS Ringsted 21-16 efter 10-7 ved pausen efter en kamp, hvor især forsvarsspillet og gode keeper præstationer definerede kampen.

Den indledende fase blev brugt til at se hinanden lidt an, og efter 10 min. gik Ajax i front og skabte et lille hul ned til TMS, og ved pausen var vi nået til 10-7.

2. halvleg mindede på mange måder om 1. – Ajax var hele tiden et par skridt foran, men selv om TMS kæmpede bravt for at ”komme op af sækken” og et par gange kom på -2, så blev sækken snørret, og Ajax vandt en sikker og fortjent sejr på 21-16.

TMS stod ganske fornuftigt i forsvaret, og bagved stod Kamilla Davidsen en rigtig flot kamp med mange gode redninger, som også gav mulighed for nogle skarpe kontrascoringer.

AJAX_KEEPERE_4.bearb3

Set med Vesterbro perspektiv kan vi være meget tilfredse med den defensive del af kampen. Forsvaret stod rigtig godt og bagved stod hhv. Pernille Kristensen og Sarah Nørklit Lønborg begge super flot med redningsprocenter omkring 50, hvilket gjorde, at vores gæster blev holdt nede på et meget lavt antal mål i det stationære angreb. Angrebsmæssigt kom vi frem til et fint antal afslutninger, men vi fik ikke nok ud af det, og vi fik skudt Kamilla Davidsen lidt for varm.

AJAX_10_Christina Krogshede_3.bearbAJAX_21_Mie Vinter_3.bearb2

Christina Krogshede spillede en fornuftig kamp, hvor rutinen kom til sin ret, Mie Vinter spiller en rigtig god kamp på højre fløj, og kampens spiller titlen gik til Cecilie Woller, som styrer både forsvar og angreb med stor autoritet.

AJAX_20_Cecilie Woller_3.bearb

Sidst men ikke mindst bød kampen på det rigtige comeback til Nicoline Moos på venstre fløj efter mere end 1 år på skadeslisten. Moos spillede godt nok et par minutter mod Vendsyssel, men lørdag var Moos på banen sådan rigtig for alvor og gjorde en positiv forskel. Velkommen tilbage Moos. Vi er alle vildt imponerede af den indsats – altid med postivit mindset – som du har ydet for at komme tilbage.

AJAX_4_Nicoline Moos_2

Nu venter en af årets store uger, som kulminerer lørdag eftermiddag i Roskilde med slaget om 1. pladsen i rækken. Vi glæder os helt vildt.