Fire år mere med SELECT SPORT

27. april 2015

Det er forhåbentlig ikke gået ubemærket hen, at vi for tiden har en del gode nyheder omhandlende nye partnere eller forlængelser med eksisterende. I dag kan vi så annoncere at SELECT SPORT A/S og Ajax København har indgået en ny aftale som løber frem til 2019.

Klaus Øfjord Rasmussen, SELECT SPORT A/S: ”Det er med glæde at vi de næste 4 år har forlænget vores aftale med Ajax København omkring levering af bolde, sportsplejemidler og tilbehør.

Select Sport ser frem til at være en del af ”det nye” spændende Ajax København setup, hvor vi sammen med klubbens andre sponsorer og medlemmer kan få løftet klubben op hvor den hører til. Select Sport og Ajax København deler samme passion for sporten og som verdens største leverandør af håndbolde er det med stolthed at vi også de næste mange år skal servicere klubben og dens medlemmer”

Select

Mikkel Frid, kommerciel ansvarlig, Ajax København: “Vi selvsagt meget tilfredse med at SELECT SPORT ønsker at indgå en længerevarende aftale med Ajax København og det bekræfter os i at vi gør det rigtige i klubben. SELECT er verdensførende indenfor håndbolde og med en aftale på fire år sender SELECT også et signal om de at ønsker at være med på den rejse som gerne skal bringe Ajax København med op i det sjove selskab“.

Har du spørgsmål vedr. partner mulighederne i Ajax København, så kontakt kommerciel ansvarlig Mikkel Frid – 28270102