Gildhøj Privathospital passer på Ajax København!

27. august 2021

Vi har i Ajax København indgået en aftale med Gildhøj Privathospital – og det er vi både stolte over og glade for! Vi arbejder hver dag på at blive de bedste og i den forbindelse er det klart, at vi med en så professionel og specialiseret medspiller tager et kæmpe skridt i retning af at kunne indfri det mål.

Med samarbejdet får både Ajax Københavns Ligakvinder og hele foreningen Ajax København glæde at Gildhøj Privathospitals ekspertise og vi ser derfor med stor glæde på det fremtidige samarbejde. Direktør for Ajax Københavns Ligakvinder Mathias Berg udtaler:

Gildhøj Privathospital er et unikt brand, med en sundhedsfaglig ekspertise der ikke fås bedre. Elitesport og i særdeleshed elitehåndbold er desværre ikke uden risiko og vores partnerskab er derfor strategisk vigtigt og jeg er ærlig talt oven ud lykkelig for, at vi har fået Gildhøj Privathospital med ombord i Ajax København.

Hospitalet har eksisteret siden 1991 og har altså i år 30års jubilæum som et af Danmarks absolut bedste privathospitaler. Ingrid Grønbæk, Chief Commercial Officer på Gildhøj Privathospital, siger således om vores samarbejde:

Gildhøj Privathospital er et kendt navn i sportens verden. Vi har en bred erfaring indenfor sportsskader og idrætskirurgi, og samarbejder med flere professionelle idrætsudøvere.
Vi er specialister i udredning og behandling af sportsskader inden for hele bevægeapparatet. Flere af vores læger er diplomlæger i idrætsmedicin og har arbejdet for idrætsmedicinske organisationer og klubber.
Når vi arbejder med professionelle idrætsudøvere, er det en stor fordel at vi har specialerne under samme tag, så vi kan tilbyde en hurtig og effektiv behandling.
Ajax København præsenterer en seriøs og målrettet klub og vi er derfor glade for at kunne tilbyde behandling og hjælpe spillerne tilbage på banen.
Vi vil understøtte klubben og sammen opbygge et givende og professionelt partnerskab.
Vi ser frem til et tæt samarbejde og er glade for at være med på ”holdet!”

Vi glæder os til samarbejdet og ikke mindst til igen at kunne byde indenfor til håndbold i Ajax København og Bavnehøj Arena!