Herrerne løb ind i endnu en skuffelse

24. september 2018

Team Sydhavsøerne – AJAX København: 26-20 (13-9)
Fredag d. 21. september 2018

Endnu en skuffelse løb vi ind i fredag aften i Maribo, hvor vi desværre tabte med 26-20, efter en indsats som rent forsvarsmæssigt var noget bedre end i de første kampe.
Derimod lavede vi fortsat alt for mange tekniske fejl, og fik på den måde ikke udbytte af det til tider gode forsvar, og så må vi sige, at Sydhavsøernes målmand stod en meget flot kamp, hvilket må siges at være afgørende.

Vi mangler fortsat de sidste procenter og den sidste skarphed og kynisme, før vi kan begynde at få point på kontoen, men vi kæmper fortsat til træning, og jeg er helt sikker på, at de små marginaler – som man også skal kæmpe som en vanvittig for at få – nok snart går vores vej, og så kommer der også point på kontoen.

Torben Nielsen, cheftræner.