HS1: Højre back, Mads Vejby Hansen, skifter til AJAX København på en 3-årig aftale

21. februar 2017

PRESSEMEDDELELSE – København, d. 21/2-2017

Pressemedelse _ Mads Vejby

Det er med stor glæde, at vi i dag kan offentliggøre, at højre back Mads Vejby Hansen fra den 01.07.2017 skifter fra HIK håndbold til AJAX København på en 3-årig aftale.

Sportschef Ole Christensen udtaler om aftalen:

–       Mads er en spiller jeg har fulgt de seneste sæsoner, hvor han både i HIK Håndbold og Køge Håndbold har været en trussel på positionen højre back i vores indbyrdes opgør.

–       Han er en ung spiller med et stort potentiale. Hans spil er kompromisløst, og selv om han nok mest er kendt for den direkte vej mod modstandernes mål, så har han også fine kvaliteter i det etablerede angrebsspil og i forsvarsspillet.

–       I den igangværende sæson er Mads aktuelt noteret for 90 mål og den absolutte topscorer for hans nuværende klub og er placeret på 8. pladsen for hele 1. Division.

Cheftræner Torben Nielsen:

–       Mads har efterhånden udviklet sig til en etableret 1. Divisionsspiller på højre back, og jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med ham, idet der ikke nogen tvivl om, at Mads er ambitiøs og gerne vil arbejde hårdt for at nå sine mål.

–       Mads står for en hurtig og pågående spillestil, som aldrig trækker sig, og det skal vi sammen udvikle videre på, således han kan tage endnu flere skridt fremad i sin udvikling, og jeg har store forventninger til, at Mads kommer med stor vilje, energi og lyst til at blive en bedre spiller til gavn for ham selv og for AJAX København.

Mads siger selv om aftalen med AJAX København:

–       Jeg er glad for, at jeg kunne blive enige med AJAX København om en 3-årig aftale.  Jeg føler selv, at det er rigtigt, og at det vil være godt for min fremtidige udvikling.  Jeg har i de seneste år været i klubber, som har befundet sig i den kedelige ende af 1. Division, og glæder mig til at være en del af det nye projekt i AJAX.

–       Jeg er sikker på, at der nu kommer mere struktur omkring mit håndboldspil – og jeg føler, jeg kommer til en klub med en mere ro og med en mere professionel tilgang.

–       Det er med vemod jeg forlader HIK.  Klubben har betydet meget for mig, og det er den klub jeg har spillet i, i 7 år, kun afbrudt af et enkelt år i Køge Håndbold, men skal jeg videre og længere op i rækkerne, så er et skifte til AJAX København det helt rigtige.

Fakta om Mads Vejby Hansen:

Alder: 21 år
Højde: 186 cm
Vægt: 86 kg

Pressemedelse _ Mads Vejby2
Arkivfoto: Villabyerne.dk

Yderligere spørgsmål kan rettes til sportschef Ole Christensen, mobil: 29 66 59 90.