HS1: Nem sejr i pokalen mod HØJ

9. december 2015

AJAX København – HØJ Elite 36-24 (18-11)
Pokalturneringen 2015-16  3. runde

Lad det være sagt med det samme. Det blev aldrig blev den spændende kamp, der måske var lagt op til, da HØJ stillede med nogle unge spillere, idet de havde flere profiler ude, som plejede nogle småskader, og derfor var nødsaget til at tage en del unge talenter med til kampen.

Trods en lige start blev det forholdsvis hurtigt til 10-5, og via 18-11 i pausen endte vi med en sejr på 36-24. Det var en fin kamp for os. Vi er videre i pokalen, alle fik masser af spilletid, vi fik prøvet lidt alternative opstillinger, vi fik sparet et par spillere som også plejede lidt småskader, og alle kom godt igennem de 60 minutter.

Nu glæder vi os til næste runde på et tidspunkt, men først og fremmest ser vi frem til den vigtige udekamp i Skovbakken på lørdag.

Torben Nielsen, træner.

Torben Nielsen