Investeringspartner laver tre-årig aftale

12. maj 2015

Det er med glæde vi kan meddele at Investeringspartner er nyt medlem i Ajax København Partner Netværk. Investeringspartner har indgået en tre-årig aftale og vil udover at deltage aktivt i vores netværk også sammen med klubben udvikle nye og unikke sponsorløsninger.

Mikkel Frid Kommerciel ansvarlig siger om aftalen: Investeringspartner har et unikt koncept, der giver vores eksisterende partnere mulighed for at markedsføre sig i lokalområdet til en fordelagtig pris. Samtidig med, at konceptet også involverer vores eksisterende partnere, der skal være leverandører til de forskellige platforme. Vi ser meget frem til at samarbejde med Investeringspartner de næste tre år”.

investeringspartner

Investeringspartners ansvarlige Benjamin Huss udtaler i forbindelse med det nye samarbejde: ”Investeringspartner er super glade og stolte over, at kunne starte et samarbejde med en af Danmarks mest traditionsrige håndboldklubber. Vi regner med, at skabe en stor værdi for Ajax København som sportsklub, men også med klubbens lokale samarbejdspartnere.

Ajax København er en klub med et stærkt netværk og vi regner med, at vi i fælleskab kan sørge for et tæt samarbejde mellem klubben og deres samarbejdspartnere”.

Har du spørgsmål vedr. partner mulighederne i Ajax København, så kontakt kommerciel ansvarlig Mikkel Frid – 28270102