J. Jensen A/S ny Exclusive partner hos Ajax København Damer på en 2-årig aftale

13. maj 2019

J. Jensen A/S ny Exclusive partner hos Ajax København Damer på en 2-årig aftale

Et nyt flerårigt partnerskab ser dagens lys

Vi er i Ajax København stolte af, at vi i dag kan præsentere J. Jensen A/S som ny Exclusive partner til vores damehold i HTH Ligaen. J. Jensen A/S er kendt for nedrivning, men i Ajax vil de gerne være med til den langsigtede opbygning og har derfor indgået en aftale som gælder for de kommende 2 sæsoner.

Klare værdier og visioner

J. Jensen har gennem mange år været med til at sætte høje standarder for nedrivningsbranchen ved at være særdeles aktiv i den nationale og internationale brancheforening. Firmaet har bl.a. været medvirkende til at indføre regler omkring behandling af PCB-nedrivninger. J. Jensen vil forsat arbejde for nye, bedre og højere standarder for hele branchen.

Glade og sikre medarbejdere er nøglen til succes

I en branche med høj risiko er medarbejdernes sikkerhed hele tiden en topprioritet. Derfor har J. Jensen løbende uddannelse og kurser på arbejdsskemaet, så man sikrer en arbejdsplads uden arbejdsulykker, og det bliver trygt at gå på arbejde.

Direktør i Ajax København, Kim Bay udtaler følgende om aftalen:

“Det er med stor glæde at vi kan byde J. Jensen A/S velkommen i Ajax København. Den 2-årige aftale indikerer, at J. Jensen nedrivning har tillid til vores arbejde og de aktiviteter vi har sat i gang for at blive et etableret hold i ligaen. Vi ser frem til et tæt og godt samarbejde de kommende år.”

Adm. direktør i J. Jensen Nedrivning, Isak Nielsen udtaler følgende:

“Vi har i firmaet stor fokus på sundhed og det er derfor naturligt for os at støtte sporten. Ajax udviser et stort samfundsansvar og samtidig spillerdameholdet på højeste niveau. Vi vil gerne støtte op om det gode flerårige projekt Ajax har sat i gang og derfor har vi indgået en 2-årig aftale. Vi glæder os til at følge pigerne i ligaen.”

J. Jensen vil komme til at pryde ryggen på pigernes trøjer i de kommende 2 sæsoner. Vi byder stort velkommen til J. Jensen nedrivning.

Læs mere om J. Jensen A/S på www. j-jensen.com

For yderligere spørgsmål kan Direktør i Ajax Kim Bay kontaktes på 20300223