Kampoplæg kampen mod Vejle

9. oktober 2013

Efter to ærgerlige nederlag, hvor vi især hjemme mod Lemvig kun manglede det allersidste for, at lukke kampen er det tid til at komme op på hesten igen. Fokus skal ligge på at være helt klar mentalt, når vi går på banen og samtidig lukke kampen, når vi har mulighed for det.

Næste modstander der besøger Bavnehøj Arena er Vejle Håndbold, der ligesom os er placeret midt i tabellen  med 5 point. Vejle kommer til København med en storsejr på 36-17 over Svendborg HK og derfor må selvtilliden være godt tanket op. Vejle er et hold, hvor især højre siden er meget stærkt besat med Simon Madsen og Lars Nielsen på henholdvis højre back og højre fløj. Disse to spillere er dem som er mest scorende for Vejle mandskabet og to, som vi skal have et godt øje til.Derudover er det et hold, der har haft den samme stamme af spillere over et par sæsoner og, derfor kender hinanden godt.

Vigtigt for os er, at vi igen kommer op på det rette spændingsniveau, som vi sidste gang fandt til opgøret ude mod Team Sydhavsøerne, hvor det blev til en fortjent sejr på 23-25. Sker dette, er der lagt op til en spændende og intens kamp, hvor vi med hjælp fra et oplagt publikum forhåbentlig kan trække os sejrrigt ud og vaske pletten fra de to sidste kampe væk.

Du kan tilmelde dig begivenheden på vores Facebook-side.

God kamp til alle.

Ole Christensen

[one_third last=”no”]Ole-Christensen-Sports-Chef[/one_third]

[two_third last=”yes”]

Ole Christensen, Sportschef

[toggle title=”Ansvarsområde & Kontaktinformation”]Ole Christensen sportschef for 1. herre med følgende ansvarsområder: Kontakt med spillere, opfølgning af eksisterede kontrakter, indgåelse af nye kontrakter samt kontakt til klubber, agenter og DHF omkring spillere. Ole kom til AJAX København i 2000 og har haft følgende ansvarsområder: administrerende direktør, bestyrelsesmedlem i AJAX København og AJAX København Elite, formand for AJAX Københavns Erhvervsklub samt presseansvarlig.

Civilt er Ole ansat som product manager i forsikringsselskabet PenSam Liv A/S.
Mail: otc@sport.dk[/toggle]