Liga damerne skal på langfart i aften

5. februar 2020

I aften tager damerne hul på 18.spillerunde i kvindernes HTH Liga, mår turen går til Gråkjær Arena, hvor TTH Holstebro venter.

De sidste par år har opgørene mod TTH været spændende og jævnbyrdige. Ser man på statistikken har vi vundet 3 kampe i de sidste 3 sæsoner, mens hjemmeholdet har vundet 2 i samme periode. Det mest bemærkelsesværdige er, at ingen af holdene har formået at hente point på udebane i deres hidtige indbyrdes kampe – Det ændre vi på i aften! Cheftræner Dennis Bo siger om kampen og aftenens modstander:

I dag skal vi langvejs, hele vejen til Holstebro, hvor vi skal op i mod TTH. Det bliver et opgør om den vigtige 10. Plads, der giver 2 point med over i kvalifikationsspillet.
TTH har et rasende spændende hold med stor kvalitet når de rammer niveauet , hvilket man blandt andet så til Final4 hvor de besejrede København i bronzekampen.
De spiller noget hurtigt angrebsspil og benytter sig en stor del af 7 mod 6. I forsvaret dækker de med en stor fleksibilitet og højde, så vi har nogle udfordringer, som vi skal se om vi kan få løst forsvars- såvel som angrebsmæssigt
” udtaler DB.

Aftenens modstander er placeret på rækkens 11.plads med 8 point, mens vi har 10.pladsen med 13 point. Der venter derfor en spænende og formentlig tæt kamp i det vestjyske! Er i Holstebro eller omegn så kom og hep på pigerne!

KOM SÅ AJAX!