Naman Tanwir er årets træner i Ajax København
Hvert år uddeles årets træner pokal til en træner der udviser et særligt engagement eller udretter flotte sportslige eller udviklingsmæssige resultater.
I år er prisen gået til en træner der har været i klubben i nogle sæsoner efterhånden, og som Sportslige ansvarlig Jan Barslev beskrev, arbejder på det sportslige og relationelle og udvikler sig på begge punkter.
Naman er udover at være en engageret træner, en træner der arbejder på sin sportslige udvikling i form af mange kurser, og på det relationelle i form af tæt kontakt til spillerne, der gør Naman til en troværdig og meget vellidt træner blandt sine spillere. Naman er beviset på et man kan flytte unge mennesker ved at engagere sig i dem og udvise omsorg og kærlighed, mens vi sørger for at spille god håndbold.
Naman er derudover en meget engageret klubmand, der laver en masse opgaver i klubben og kører rundt og støtter vores hold i klubben – senest da Naman var til U18 DM i Gudme eller i Aabenraa for at støtte vores damer.
Stort tillykke skal det lyde herfra og godt arbejde Naman!