Nichlas Poulsen forlænger med AJAX København

18. april 2020

Den målsikre anfører fortsætter det stærke arbejde for holdet og klubben i minimum en sæson mere.

”Dette er en nyhed, vi er utroligt stolte af,” lyder det fra AJAX Københavns direktør for 1. herrer, Daniel Svensson.

”Nichlas Poulsen er en eftertragtet spiller. Han er i toppen på højre fløj i 1. division og har liganiveau. Så han er en bærende spiller på holdet. Han går altid forrest både på banen og udenfor.”

Store ord – om den 29-årige spiller, der ikke blot udfylder en stor rolle på sin position som højre fløj på banen, men også som holdkammerat, anfører, kulturbærer og klubmenneske i hjertet.

Og nu altså også en spiller, vi kan tiljuble på banen for AJAX København i minimum én sæson mere.

Nichlas Poulsen selv er også rigtig glad:

”Jeg tror på, at AJAX København fortsat kan spille en stor rolle i min udvikling både som håndboldspiller og som menneske. Klubben viser, at vi er klar til at udfordre resten af sports-Danmark med spændende initiativer til unge, blandt andet med det nye AJAX-sportsgymnasium. Jeg vil glæde mig til at blive et forbillede for disse unge og vise, hvad de vil sige at spille i AJAX.”

Han tilføjer:

”AJAX København er ved at udvikle sig til noget mere end blot en herreklub i den næstbedste række. Se bare vores damehold, der har præsteret superflot og nu gennem to sæsoner vist, at de bestemt hører hjemme i ligaen!”

AJAX Københavns anfører scorede i sæsonen 18/19 107 mål og nåede i indeværende, afbrudte sæson op på 97 scoringer.

For yderligere oplysninger, kontakt Daniel Svensson.