Fredagspip

12. maj 2015:

ajax strandhåndbold
Kære alle.
Ugens fredagspip (på en mandag) byder på et tak for sidst, en masse U12 samt lanceringen af vores nye Beach Camp.

Først og fremmest skal det lyde et rungende “tak for sidst” inde fra kontoret af. Vi har i dag haft en del ekstra oprydning efter weekendens festligheder, og vil gerne sige tusind tak til festudvalget samt resten af klubben for et fantastisk arrangement. Stort tillykke til de nykårede fightere og dygtige spillere der blev udnævnt af deres trænere. Til ungdomsfesten takker vi for høj deltagelse, samt god ro og orden. Til voksenfesten takker vi for høj deltagelse og uorden. Vi håber at kunne få pavillonen nogenlunde på ret køl snarest.

Mens størstedelen af klubben var til afslutningsfest kæmpede vores U12 piger det bedste de havde lært til DM. Kvartfinalen blev endestationen da de tabte til DHG. Efter en flot 1. halvleg gik det ned af bakke, vi ønsker dog stadig pigerne et stort tillykke med det flotte resultat.

I den kommende weekend er der U12 stævne i Bavnehøj hallen. Det er U12 Piger og U12 drenge som afvikler stævne med kampe fra kl. 830 – 19 lørdag og fra kl. 830 – 18 søndag. Kom forbi og se et par gode kampe.

I lørdags løftede vi desuden sløret for den første Beach Camp i klubbens historie. Campen vil blive arrangeret i samarbejde med Sportyfied. Da vi er en klub der har fostret en del landsholdprofiler, og sommeren står for døren afholder vi Beach Camp for U10-U13. Fokus er på spændende, teknisk håndbold, samt socialt samvær og hygge. Pris 850 inkl. en tøjpakke til 500, mad alle 3 dage og overnatning fra onsdag til torsdag. Vi håber at det bliver en ligeså stor succes som vores mini camp, og at så mange af vores egne medlemmer som muligt kan deltage. Tilmelding foregår pr. mail adm@ajax.flash.marketing.

flyer-3

Til slut vil vi blot ønske alle vore medlemmer en god uge.
Mvh. kontoret

2.maj 2015:

10407942_800967459990924_9067767098364165640_n
Kære alle.

Først og fremmest må jeg beklage at der ikke blev pippet i sidste uge. Dette skyldtes ikke manglende stof at kvidre om, men blot manglende tid til at få det på skrift. Denne uges fredagspip byder på lidt fra kontoret, lidt fra U12 og lidt festligt.

I ugens løb har vi fået evalueret vores første mini camp, og må i al beskedenhed sige vi er yderst tilfredse. Med enkelte skønhedsfejl lykkedes det os at samle 40 af de yngste i klubben til en meget hyggelig weekend sammen. Det glæder os at så mange trænere, medlemmer og forældre bakkede os op – stor tak til dem alle sammen. Denne uge har også været yderst produktiv på den kommercielle front. Et hurtigt blik på hjemmesiden vidner om en særdeles flot uge. Sponsorenes længerevarende opbakning er vitalt for klubbens eksistensgrundlag. Stort skulderklap til Mikkel Frid, samt stor taknemmelighed for sponsorernes opbakning. Det er verdensklasse!

I sidste weekend var vores U12 afdeling til Haribo Cup hvor de klarede sig imponerende godt. U12 drengene vandt B-finalen og U12 pigerne vandt A-finalen. Forhåbentlig har de ikke fået ondt i maven af alt deres velfortjente vinder slik. Vi glæder os over at se en tendens til at af afdelinger vælger at tage til de samme stævner.

Det er højsæson for bødekasse fester og andre afslutnings fester. Vi opgiver at give formaninger om at drikke ansvarligt, og gemmer sundhedsstyrelsens anbefalinger langt væk. I stedet vil vi gøre opmærksom på den årlige afslutningsfest for hele klubben der finder sted lørdag d. 9. maj. Der er stadig flere afdelinger der mangler at købe billet, hvilket vi håber de får gjort snarest. Vores festudvalg har lagt sig i selen for at skabe så dynamisk en fest som muligt, hvor det både er sjovt for de yngste såvel som de voksne.

Til slut vil vi gøre opmærksom på at det også er den kommende uge der er general forsamling hvor en større rokade er under opsejling. Mødet er torsdag kl. 19 i cafeteriet. I ønskes alle en god forlænget weekend – vi glæder os til at se jer til afslutningsfesten.

Mvh. kontoret.

17. april 2015:

stormøde
Kære alle.

Ugens fredagspip byder på lidt fra ledelsen, lidt fra vores skole projekter og lidt fra de yngste.

Tidligere på ugen afholdte vi stormøde i klubben for trænere og ledere. Der var stort fremmøde, og mange spændende emner på dagsordenen. Primært kiggede vi frem mod næste sæson, men og vores forstående afslutningsfest var oppe og vende. Der er nogle rigtig spændende initiativer på dagen, og alt tegner til at denne sæson bliver afsluttet med et brag af en fest 9. maj.

Det er desuden torsdag i næste uge at Jannik Hansen holder sin receptions fest i anledning af sin 50 års fødselsdag. I stedet for diverse gaver foretrækker han et bidrag til de mange frivillige i AJAX København, der er med til at gøre en forskel i Danmarks største håndboldklub, og som er et stort socialt aktiv i København.
Eventuelle bidrag kan indsættes på konto i Jyske Bank, konto 7132  1006042, eller mobile pay på 23 72 34 60. 
Alle beløb er velkomne, store som små.

I denne uge har vi haft enormt travlt med forskellige skoleprojekter. Fra mandag til torsdag har vi afholdt hele 14 timers undervisning af forskellige skolebørn. Det er vidunderligt at have så stor opbakning fra de lokale skoler, og børnene er meget taknemmelige over at få lov til at benytte vores faciliteter. Torsdag afholdte vi idrætsdag for Bavnehøjs 4.-6. årgang hvor vi havde små 80 elever på besøg samtidig. En hektisk men vellykket dag takket være Helge og Rasmus Wager der underviste.

På fredag skydes vores mini-camp i gang, hvilket som navnet antyder er en camp for vores yngste. Det er vigtigt for klubben at gøre en indsats for alle medlemmer, og vi er derfor rigtig glade for at det er lykkedes at mobilisere nok frivillige til at afholde en mini camp. Planen efter sommeren er at vi vil komme til at afholde adskillige camps for andre alderstrin, så det er ekstra positivt at der har været så stor opbakning blandt trænerne i denne omgang.

Vi ønsker alle vores medlemmer en dejlig weekend – vi ses i næste uge.

Mvh. kontoret