Optakt: 4 vigtige point på spil

26. januar 2019

Optakt 1. division herrer: Ajax København – Team Sydhavsøerne

Bavnehøj Arena kl. 14.00

Herrerne er klar til at tage hul på årets første hjemmebanekamp. Herrerne har spillet én kamp i 2019, det var sidste uge, hvor turen gik til Skive. Her startede det rigtig godt og en 4 måls føring blev etableret mod slutningen af pausen, blandt andet med en storspillende Minik Dahl Høgh. Men i 2. halvleg gik det helt anderledes og Skives 7 mod 6 spil, var svært at løse og 2. halvleg blev tabt med 9 mål til slutstillingen 37-30.

Sidst Ajax spillede i mod Team Sydhavsøerne blev kampen tabt med 26-20, så herrerne er tørstige efter hævn i dagens hjemmekamp hvor der som vanligt forventes en mægtig stemning, når der er besøg fra gæsterne i syd.

Optakt Liga damer: Ajax København – TTH Holstebro

Bavnehøj Arena kl. 16.15

Damerne er igen klar til hjemmekamp. Senest damerne var på hjemmebane hentede de 1 point mod Silkeborg-Voel, men senest damerne var i kamp, var det mod København Håndbold. Her gik det helt anderledes med et nederlag på 33-20.

I det modsatte opgør mod TTH blev tabt med 3 mål, så der er tro på at der kan hentes point i dagens kamp, selvom TTH må regnes som favoritter i kampen. Cheftræner Dennis Bo Jensen siger:

“Idag tager vi imod TTH. Vi ved det bliver en hård kamp. Jeg synes TTH har et spændende hold med mange dygtige spillere, og flere spillere som også deltog ved EM. Vi har været gode på hjemmebane og vi vil gerne fortsætte den gode stime.”

Vi håber på at se et talstærkt publikum til dagens dobbeltarrangement og billetter til begge kampe kan købes på www.billetto.dk