Så er det tid til anden hjemmekamp i sæsonen, og efter nederlag i den første hjemmekamp mod Skovbakken, hvor det var helt tydeligt, at der var mange facetter i spillet som ikke fungerede. Så må vi sige, at selvom vi desværre tabte vores første udekamp i sæsonen mod HIK, så fungerede vores forsvar langt bedre end i kampen mod Skovbakken, ligesom vi kom til adskillige oplagte scoringsmuligheder, som desværre oftest blev misbrugt. Det kan vi simpelthen ikke tillade os mere, idet vi skal være mere kyniske i vores afslutninger, ligesom vi fortsat skal arbejde på, at spille hurtigt fremad banen og i selve angrebsspillet
Dagens modstander fra Hjallerup debuterer i den næstbedste række i denne sæson, og efter en svær start i Randers, må man sige de fik gjort en rigtig god figur i sidste runde hjemme mod Lemvig, hvor de pressede Lemvig langt hen i kampen.
Hjallerup er et hold som er meget stærke fysisk, med en god skud styrke udefra, og ingen tvivl om, at vi skal lukke ned for det, ligesom vi skal spille klogt og med stor bevægelse i angrebet. Derudover skal vi vise, at Bavnehøj Arena er vores hjemmebane, og forsøge at sætte os på kampen fra starten.
Alle bydes velkommen til dagens kamp.
Torben Nielsen, træner.