Optakt: Onsdagstur til Ikast

30. januar 2019

Optakt: Herning-Ikast – Ajax København

Onsdag aften i Ikast. Det lyder ikke særlig tiltalende, men når der er håndbold på programmet, så er det strakt en anden snak.

Ajax pigerne skal forsøge at følge op på den flotte sejr i lørdags over TTH Holstebro, om end dette bliver en rigtig svær opgave mod en af årets medaljefavoritter. HIH må derfor påtage sig den store favoritværdighed, men det betyder ikke at det er et Ajax hold der ligger sig ned. Pigerne har tænkt sig at tage den hårde kamp op for at få et point med hjem.

Sidste kamp mellem de to hold i Bavnehøj Arena vandt HIH en tæt kamp 23-26, så der er absolut tro på at overraskelsen kan ske, men med stor respekt for dagens modstander.

Cheftræner Dennis Bo Jensen siger om dagnes kamp:

“Så går turen atter en gang til Jylland. I dag skal vi en tur til Ikast op imod Herning Ikast håndbold. Det bliver en vældig svær kamp, HIH er kommet godt ud af det i januar senest med en flot sejr i København. De har et solidt forsvar og vi skal se om vi fortsat kan løfte vores angrebsspil samtidig med at vi kan holde niveauet i defensiven. Vi vil i hvert fald kæmpe alt hvad vi har lært, og skulle nogen være forbi på disse kanter må I gerne kigge forbi”

Kampen kan følges live på www.tophaandbold.dk