Rasmus sætter ord på sæsonen hidtil.

14. november 2022

Sæson 22/23 var allerede inden sæsonstart dømt til at være en meget vanskelig sæson for vores ligakvinder. Selv Bent Nyegaard efterlod os ikke mange chancer, og havde inden turneringens første kamp dømt os til nedrykning – endda den direkte nedrykning.

Skal man forsvare Bent, så ville et farvel til tre for os så store profiler som Stine Lønborg, Sofie Bardrum og Stine Eiberg kunne rive fundamentet væk under et hvilket som helst hold i vores situation. Man ser dog ofte, at i fraværet af etablerede profiler, så dukker nye personer frem og fællesskabet kan blive styrket.

Cheftræner Rasmus Poulsen sætter her ord på sæsonen hidtil:

”Hvis vi skal gøre en status her i slutrundepausen efter 1 pokal- og 8 turneringskampe, har det været noget blandet.

Vores start på de betydningsfulde kampe i sæsonen, blev en noget hård nød at knække for vores angrebs spil. Vi kom ikke op på eller over 20 mål i de fire første kampe, hvilket ikke lyder imponerende.
Men det skal dog siges at det kan godt være vi ikke gjorde det, men det gav stadig en imponerende sejr ude over Esbjerg. Vi havde håbet vi kunne drille i de første fire kampe, men det var ikke det man kunne forvente mod hold som Odense, Esbjerg, Viborg og København.

Vi arbejdede dog med tingene hele tiden og kiggede længere frem, hvor vi havde et stort mål med at stå klar til kamp fire mod Skanderborg. Hvilket efter lidt justeringer i spillet må siges at vi gjorde og tog en sikker sejr hjemme i Bavne.

Vi havde så to kampe mod hhv. Ringkøbing ude og Randers hjemme som også var vigtige for os, og her må vi bare erkende at modstanderne var bedre end os i disse kampe, som gav to skuffende nederlag til os.

De sidste to kampe mod Silkeborg og Ikast løfter vi vores spil endnu et niveau og præsterer rigtig godt, hvilket gav os en uafgjort i Silkeborg samt en super tæt kamp mod Ikast hjemme i Bavne, hvor de skal være glade for de tog begge point med hjem.

Det som ligger bag ved disse kampe, er en masse træninger. Her kan vi hente rigtig meget tryghed, da vi ligger på et rigtig flot niveau med kvaliteten, samt at vi næsten har en skadesfri trup og kan stille med mange spillere til træningerne som giver go intensitet.
Dertil giver det plads til også at give chancen ned af i klubben til spillerne på både vores 2 div hold og u19 hold, hvor enkelte spillere har fået chances at blive testet af til træningerne.

Overordnet set kan vi være godt tilfredse med hvordan tingene er gået og går.
Pointmæssigt har vi fået det vi kan være tilfreds med, og ved sæsonen bliver lang og en kamp for at opfylde vores helt store mål med at kunne kalde os liga hold til kommende sæson også.”

Efter Rasmus’ evaluering er Randers HK gået konkurs, hvilket betyder, at vores første del-målsætning for sæsonen, at undgå den direkte nedrykning, er nået. Ikke at jeg tror det havde været aktuelt alligevel, men alligevel.

Bedst af alt betyder det jo at Bent Nyegaard ikke fik ret i sin dommedagsprofeti.
/Pallisgaard