Rengøringsservice Danmark laver 3-årig aftale med AJAX København

10. september 2015

Rengøringsservice Danmark har indgået en 3-årig aftale med AJAX København og er ny Helge Bruus Jensen SØLV Partner.

“Vores bevæggrund for at indgå i samarbejdet med AJAX København er den, at vi gerne vil være en del af det sammenhold omkring holdet og klubben. Der er en rigtig stærk og loyal klubfølelse ved alle vi taler med og AJAX København er en klub med sunde værdier, hvilket vi selv sætter rigtigt højt i vores virksomheder” udtaler Mikkel Hove, Driftschef Rengøringsservice Danmark.

Rengøringsservice Danmark

“Vi har arbejdet benhårdt de sidste mange måneder på at fastholde vores eksisterende partnere og derfor er fokus nu på nye partnere. Det er derfor meget glædeligt at vi kan indgå en ny aftale og samtidig en 3-årig aftale med Rengøringsservice Danmark. Det er tydeligt at Rengøringsservice Danmark går ind i AJAX København for at støtte vores arbejde med at få et hold op i ligaen, men også at de er tiltrukket at det talentarbejde der bliver udført i klubben og vores sociale profil. Forhåbentlig kan vi i fællesskab tiltrække flere partnere med samme indgangsvinkel” udtaler Mikkel Frid, kommerciel ansvarlig AJAX København.

Er du interesseret i at høre om partner mulighederne i Ajax København, så kontakt kommerciel ansvarlig Mikkel Frid – 28270102